Interessant diskussion blandt svenske bogbloggere om corporate blogs, se mere her hos Snowflake.
Hmm..findes det mon i Danmark også? Ingen har forsøgt at bestikke mig med gratis bøger….. endnu!…..halloooo, gratis bøger, denne vej, hallooo derude! Læser I med forlag???? Jeg kaaan beeeeestikkeeeees!
…..pokkers…..men vil jo også hellere læse gamle bøger….nå, whatever.
God weekend til alle 🙂
Louise
Ja, her ville jeg så have sagt det samme som Dorte 🙂 Mine venner i den engelsksprogede bog-blogosfære ser ud til at de nærmest må frabede sig gratis bøger, så mange bliver der "smidt i nakken" på dem. Det er der vist ikke tradition for i DK.
I mit fag-felt, der i DK er ganske snævert, er det god tone ikke at anmelde hinandens publikationer, uanset om man har godt eller skidt at sige. Da feltet som nævnt er meget snævert, og da man gerne vil have anmeldt sine publikationer, kan det indimellem være ret besværligt. Og så er der alligevel nogle, der anmelder hinanden. Når der en gang imellem kommer et surt opstød (der såmænd kan være ærligt nok) kommer der VIRKELIG røre i andedammen, og kollegaerne rives og bides. Tsk. Så nej, jeg ville heller ikke bryde mig om at anmelde bekendte eller kollegaers bøger/artikler.
Nogle af de engelsksprogede blogs jeg besøger er super-proffe, og jeg spekulerer nogle gange på, om dem, der står bag dem, har noget liv ud over blogging. Det ser sådan ud, for langt de fleste er helt almindelige mennesker med helt almindelige jobs og helt almindeligt familieliv.
Hvordan de har tid til at blogge så professionelt, forstår jeg ikke. Ikke fordi jeg ligefrem stræber efter at være en amatør, men jeg ER bare ikke professionel anmelder eller kritiker.
Der hvor jeg vil hen med dette er, at jeg kan forstå at der sendes kassevis af gratis bøger til de bog-blogs, der virkelig ser proffe ud (og som har hundredevis af læsere), men det er altså også de helt "amatør-agtige" blogs, der får de gratis bøger.
Konklusionen må være, at der bare er en hel anden tradition for det i den engelsksprogede del af verden, særligt Nordamerika, for dette.
Dorte H
Det er selvfølgelig noget jeg har tænkt over, siden jeg skrev en anmeldelse af en krimi af britiske Martin Edwards (absolut positiv). Bagefter sendte en af mine blog-venner et link til ham, og han kvitterede med at takke pænt. Han har skrevet et indlæg til min blog, og vi følger med i hinandens færden med stor interesse.
Jeg er nået frem til, at hvis jeg ikke kan skrive en bare nogenlunde positiv anmeldelse af en vens bog, så er den rigtige løsning for mig nok at lade være med at anmelde. Uredelige anmeldelser dur ikke, men man behøver heller ikke træde på sine venner.
Søren
@ Dorte: svenskerne er sure over at nogen skjuler at de har kommercielle interesser bag 'amatør-bogbloggens' ydre. Det er også noget lusk. På de præmisser du nævner, kan jeg heller ikke se noget galt i at modtage anmeldereksemplarer.
At anmelde en dårlig bog skrevet af en ven/bekendt? Det kan være kimen til uvenskab, men gør man det sobert og redeligt, så må det jo briste eller bære. Ellers skal man aftale, at det gør man bare ikke.
Dorte H
Mange af mine engelske blog-venner får masser af bøger til anmeldelse. Men de forbeholder sig ret til at læse bøgerne når/hvis de har lyst, skrive præcis hvad der passer dem i anmeldelsen, og lade være med at anmelde bøger som de slet og ret ikke synes om, eller aldrig bliver færdige med.
Under de vilkår ville jeg vel heller ikke have noget imod gratis bøger.
For mig kan problemet nok snarere blive, at jeg foreløbig kender tre krimi-forfattere. Indtil videre har jeg nydt deres bøger fuldt ud, og så er det jo nemt nok. Men hvad nu, den dag hvor jeg læser en halvdårlig bog skrevet af en bekendt?