Engelsk koloni
Østamerika var en engelsk koloni. Man eksporterede varer til England, blandt andet tobak. Engelske købmænd aftog varerne, til en pris de bestemte. Der måtte nemlig ikke sælges til anden side. Kongen modtog naturligvis sin part af rovet.

Men der manglede arbejdskraft. Da koloniseringen startede i begyndelsen af 1600-tallet, gik det trægt. Der var udbredt sult og fattigdom, og al rigdom samlede sig i en lille eksklusiv overklasse, der ejede broderparten af jorden og som også var dem der besad alle de politisk/administrative poster.

Eksportér de fattige!
I England blev landbruget omlagt til fåreavl, pga efterspørgsel efter uld. Det betød at en stor det af landbefolkningen blev arbejdsløse og søgte til storbyerne. Men her var der heller intet arbejde at få.

Kongen iværksatte strenge piske- og fængselsstraffe for at holde den store arbejdsløse masse underkuet. Samtidig opfandt driftige købmænd eksportruter til den nye verden, med arbejdskraft. Passagererne fik turen ”gratis”, mod at binde sig til et bestemt arbejde i 5-7 år hos arbejdsgivere i Amerika.

Det var en stor forretning for de engelske købmænd og for plantageejerne i de amerikanske kolonier, og sammen med import af slaver fra Afrika løste det problemet med underskud af arbejdskraft. Indianerne havde man opgivet at få i arbejde.

Del og hersk
Den politiske og økonomiske elite i Amerika var som sagt lille. Numerisk var den langt underlegen de underklasser, som skabte deres rigdomme. Og det gjorde dem ind imellem nervøse. Flugt og oprør var ikke helt ukendt.

Groft kan man opdele befolkningen i følgende grupper: indianerne, de sorte slaver, en hvid underklasse og en hvid middelklasse. Det galt altså om at sætte disse grupper op imod hinanden.

Den hvide underklasse fik ingen jord af eliten. Derfor søgte de mod vest efter jord, men den skulle de jo så tage fra indianerne. Således var disse grupper beskæftiget med hinanden.

Den hvide middelklasse fik lidt jord og privilegier for at gøre dem loyale overfor eliten.

En række regler og love blev skabt for at forhindre kontakt mellem den hvide underklasse og de sorte slaver. Blev lovene overtrådt, fik de sorte strenge straffe, mens hvide lovovertrædere hurtigt blev benådet igen. Her ser vi måske starten på de racistiske love som først rigtig blev afskaffet i 1960’ernes USA.

Oprør
Det var ikke altid del og hersk princippet lykkedes. I Virginia opstod det såkaldte Bacon’s Rebellion i 1676.

Dette oprør var startet netop af hvide der var søgt ud i indianerland for at skaffe sig jord, og som følte sig tvunget hertil af eliten, uden at disse ønskede at hjælpe dem mod indianerne. Det blev de sure over.

1000 engelske soldater fra England fik dog slået oprøret ned med magt.

Den amerikanske revolution
I næste kapitel skal vi se, hvordan eliten fandt en ny måde at bevare deres privilegier på og holde underklasserne nede.

Under slagordene ”frihed” og ”lighed” startede man et oprør mod den engelske kolonimagt.

Indledning: Historikerens valg
Kapitel 1: Columbus opdager Amerika
Kapitel 2: Slaveriet indføres i Nordamerika