Krigen kort
Den amerikanske uafhængighedskrig varede fra 1776 til 1781. Englænderne lagde ud med at banke George Washingtons hær i en række store slag, tabte et par mindre, og tabte så et stort slag i 1777.

Det lykkedes amerikanerne at få Frankrig til at gå med i krigen mod englænderne (de havde 7 års krigen at revanchere), og sammen lammetævede de den engelske hær i 1781.

Hvem mod hvem om hvad?
Som tidligere nævnt var det de rige, der havde størst interesse i løsrivelsen fra England: nu kunne de beholde hele udbyttet selv, uden at skulle dele med magtfulde engelske købmænd og med kongen.

”The fact that the lower ranks were involved in the contest should not obscure the fact that the contest itself was generally a struggle for office and power between member of an upper class: the new against the established” (citat af Edmund Morgan, side 84).

Desuden var der store landbesiddelser osv. til fordeling blandt de friske, nemlig den jord man kunne konfiskere fra dem der var loyale mod England (en undtagelse var Lord Fairfax, der var personlig ven med George Washington).

Same old story
Da krigen startede, var de derfor også fyr og flamme, men det gik hurtigt over. Som sædvanlig var det den lavere middelklasse og fattigrøvene der blev lokket/tvunget til at slås.

Officererne havde udsigt til materiel belønning og social opstigning, og en del land blev også uddelt som bestikkelse, mens de menige blev usselt betalt eller slet ikke.

Samtidig med krigen mod englænderne, opstod der konstant sociale uro i blandt andet landbefolkningen, eller endda mytteri blandt tropperne. Skatterne skulle stadig inddrives, skyldnere skulle stadig sættes på gaden etc. Jo, Washington havde nok at se til.

Forfatning
De 13 løsrivelsesstater blev ledet af The Continental Congress. Her sad alle de rige og bestemte. Og den allerrigeste af dem alle sammen, George Washington, var sat i spidsen for hæren, og han blev i 1789 USA’s første præsident.

Forfatningen var et kompromis mellem to interesser: de nordlige stater, der ville have uhindret handelsmuligheder staterne imellem, og de sydlige stater der ville bibeholde slaveriet. Her lå også kimen til det amerikanske to parti system. De føderale mod de ”nationale”, kan man måske sige.

Forfatningen blev revideret et par gange eller tre, blandt andet for at sørge for at holde middelklassen tilfreds.

De sorte
Negrene, som jo ikke var omfattet af forfatningen, fik ikke lov af Washington at kæmpe med mod englænderne, så mange allierede sig i stedet for med englænderne. Senere gav han køb på det, så mange tusinde endte med at kæmp på begge sider.

En del brugte krigen til at gøre sig frie; nogle emigrerede til England. Krigen medvirkede til en omend langsom afskaffelse af slaveriet i de nordlige stater, mens slaveriet blev mere og mere rodfæstet i de sydlige stater.

Indianerne
Indianerne, som heller ikke var nævnt i forfatningen, var amerikanernes anden fjende; englænderne mod øst og indianerne mod vest. Allerede før uafhængighedskrigen var indianerne blev frasvindlet masser af fjord, eller det blev taget med rå magt.

Eller endda med biologisk krigsførelse: den engelske General Amherst gav under en fredsforhandling, sin modpart tæpper fra et kopper-hospital i ”gave”.

Teaser
I næste kapitel (og jeg skal bestræbe mig på at overholde deadline denne gang!) er det tid til, at vi sammen med Zinn ser lidt på hvordan situationen for den halvdel af befolkningen, som vi slet ikke har nævnt endnu: kvinderne.

Indledning: Historikerens valg
Kapitel 1: Columbus opdager Amerika
Kapitel 2: Slaveriet indføres i Nordamerika
Kapitel 3: Del og hersk i Amerika
Kapitel 4: Amerika “befrier” sig selv.