© Karolina Zapolska – www.zapolska.dk/
For næsten et år siden havde Information en artikel om en bogsamling der var sat til salg. Med artiklen fulgte det vidunderlige foto I ser ovenfor (klik på fotoet for at se det i stor størrelse), taget af fotografen Karolina Zapolska (som har været så venlig at tillade at jeg gengiver det her på bloggen), med de to ældre herrer der besigtiger varerne. Mimikken og fordybelsen er ikke til at tage fejl af og også lidt morsom 🙂
Bogsamlingen bestod af meget gamle danske og udenlandske bøger med vægt på bøger fra 14-1600-tallet. Bogsamleren, der hed Mogens Thomsen, var desuden en fingerfærdig amatørbogbinder.
Artiklen fortæller i øvrigt noget som jeg ikke vidste, nemlig at bøger ikke altid har heddet bøger. Før bøger hed bøger, hed de en inkunabel, betegnelsen for en europæisk tryksag trykt mellem år 1450 (cirka det år Gutenberg opfandt bogtrykkunsten) og år 1501.
Noget andet der også fremgår af artiklen er, at gamle bøger ikke nødvendigvis er en god investering. Fx bliver bogen Lucii Annæi Senecæ fra 1658 vurderet til 3.000 – 5.000 kroner. Det er ikke meget på 353 år.
En tredje ting man kan lære af artiklen, eller rettere af fotoet, er, at når Mogens Thomsen ikke kælede for sine gamle bøger, så havde han helt almindelig god smag i bøger. Se detaljen gengivet her.
Kan I genkende de bogrygge? Det er naturligvis Dan Turèlls Mord-serie der er tale om 🙂
Kim F. Rasmussen
Det må være en meget væmmelig bog han står med, hvis man skal dømme efter ansigtsudtrykket
Dorte H
Skønt foto!
Og selvfølgelig elsker en rigtig bogelsker også en god krimi 🙂
Jeg er sikker på, jeg er stødt på ordet inkunabel i en gammel Peter Wimsey, men han var jo også bogsamler.
Palle Rasmussen
Sidder og fryder mig over dine anmeldelser og andre skriblerier 1-75. Herlige, men bliver så chokeret over din sene opdagelse af inkunabel. Jeg har lige genlæst min Wimsey samling. Noget jeg gør hvert femte år.
PS. Min forlængst afdøde Basset Hound hed også Wimsey