Gode romanbegyndelser er ikke at kimse ad. Her i weekenden fandt jeg en gammel udgave af Charles Dickens’ roman Bleak House. Jeg har aldrig gennemført at læse en roman af Dickens (det står på to-do-listen; næste år er 200-året for hans fødsel), så jeg kunne ikke lade være med at lige at skimme igennem starten:
“London. Mikkels-Terminen er lige forbi, og Lordkansleren holder Ret i Lincoln’s Inn Hall. Raat Novembervejr. Gaderne er saa fulde af Dynd, som om Vandene først for ganske nylig havde trukket sig tilbage fra Jordens Overflade, og man vilde slet ikke finde det underligt, om man mødte en fyrretyve Fod lang Megalosaurus, der lig et elefantagtigt Firben tradskede op ad Holbron Hill.”
Midt på gaden i storbyen London? En megalosaurus? Det er trods alt sådan nogle som dem her:
Dickens er jo til tider noget mistrøstig omkring mennesker, men den indledning varsler på alle måde dystert og ilde om hvad man som læser har i vente af beretninger om menneskernes fortrædeligheder overfor hinanden. Smukt 🙂
Kender du en fed indledning på en roman, så smid endelig dit eksempel i kommentarfeltet 🙂
Kim F. Rasmussen
Den bog med den bedst fængende indledning, som jeg kommer i tanke om er af Leo Tolstoy "Opstandelse":
"Også denne Gang viste Foraaret sin Magt, hvormeget end Menneskene, der levede i Hundredetusindvis i den snævre Stad, havde anstrængt sig forat vanskeliggøre dets Arbejde. Havde de end brolagt Jorden med Sten,beklippet og studset Træerne og fordrevet Fuglene og andre Dyr fra deres Nærhed med Kul og Naftsos, saa førte Solen dog sejrrigt sit Værk igennem." Slutningen af afsnittet "- de blev sig selv lig paa alle Tider af Aaret, og de tænkte idag ligesom alle andre Dage paa, hvorledes de bedst skulde pine og bedrage hinanden." Så er stilen lagt. Oversættelse af Magnus Jensen, udgivet 1911
Linse
Smukt! Anslaget angiver vel meget godt Tolstoys natur-kristne, anti-urbane livsindstilling?
Tak for at dele den romanindledning 🙂