Jeg så måner og stjerner og var nødt til at lukke øjnene og holde fast i en af hylderne med historiebøger. Det var allerede femte eller sjette gang, og jeg havde været her i mindre end 10 minutter. Hvordan ville det ikke se ud, hvis jeg besvimede nu midt rummet? En stor humlebi summede langsomt afsted omkring mine ankler.
“Jeg har ledt meget længe efter den bog. Har du den måske her?”
“Forstår De, Frue, dette er et hollandsk udsalg, så vi har ordnet bøgerne efter emner, men ellers må man selv gennemsøge bøgerne, og se om man kan finde det man mangler. Til gengæld er der enhedspris, som løbende nedsættes.”
“Naturligvis, naturligvis. Vil du sige til, hvis du ser bogen?”
Bogjagtens gyldne regel
En vigtig regel på en bogjagt er, at gennemse alle bøger uden undtagelse, selv under emner man normalt ikke interesserer sig for, for man kan ikke være sikker på, at antikvaren er fejlfri. Eller at man selv er. Måske interesserer man sig for en bog, man slet ikke vidste eksisterede? Og jeg var stadig kun igang med tredje fag ud af måske 20-25 stykker.
Men hvis det skulle ske, ville jeg være i fint selskab. Det skete for en kendt tv-vært på live-tv, og hun udtalte efterfølgende:
– Jeg har det rigtig fint. Jeg har prøvet det før, og det skete også nogle gange i løbet af min badmintonkarriere. Som regel er det, hvis jeg ikke har fået drukket nok. Det er ikke ukendt for mig, så jeg er bestemt ikke urolig. Jeg var mere bekymret for dem, der oplevede det, siger hun.
Farvel, humlebi
Skal jeg nu til at huske, at have en vandflaske med mig, hver gang jeg browser bøger? Er det min alder? Humlebien havde samme grundige strategi som jeg. I hvert fald var den nu fløjet fra historie til poesi.“Jeg kan slå op om vi har den i antikvariatet. Nej, desværre, ikke i øjeblikket.”“Helt i orden. Lad mig vide, om den dukker op her et sted.”Jeg købte for 200 kroner og gik ud i solen uden min flyvende makker. Det burde være forbudt, at have boghylder under livhøjde.
