Det var jo ikke kun Johannes V. Jensen der så dagens lys for første gang i den vesthimmerlandske flække, Farsø. Det gjorde søsteren, Thit Jensen (1876 -1956), også. Hun fik en noget anden løbebane en broderen, som hun anså for at være en højrøvet kvindehader. Hun er især kendt for sine historiske romaner som Stygge Krumpen, og for sine fordragsturneer om kvinders rettigheder. En rigtig sej dame.
I Farsø har de overflyttet indbo fra Thit Jensens sidste hjem i København og indrettet en mindestue i bygningen der ligger Lille Torv 3, samme sted som turistforeningen. Her kan man se malerier, fotos, møbler og mange andre genstande fra den farverige Thit Jensens hjem.
Blandt andet denne Naumann Erika skrivemaskine. Skægt at tænke på, at Thit skrev lange romaner på den tingest, og sikkert også utallige manuskripter til hendes fordrag og debatindlæg.
Der kan findes mere om mindestuen på denne hjemmeside. Helt sikkert et besøg værd, synes jeg.