Ejnar er opvokset i et arbejderhjem i København, og vi følger hans kamp for skabe sig et liv fra han flytter hjemmefra. Vi befinder os omkring 1930. Ejnar får arbejdsmands jobs, finder sig en kæreste, en kone, bliver far og flytter i lejelejlighed.
Men krisen kradser og arbejdsløsheden rammer hårdt og bredt. Ejnar har svært ved at få pengene til at slå til og alle steder bliver han behandlet nedladende og som et udskud: i husvildeafdelingen, på kommunen, arbejdsanvisningen osv. Pengene bliver færre og færre, mad og varme er ikke længere selvfølgeligheder.
Ejnar forsøger det bedste han har lært, og forsøger samtidig at organisere sig og virke politisk. Men til sidst går konen sin vej med barnet.
Ejnar har to brødre. Den ene gifter sig med datteren af en socialdemokratisk Rigsdagsmand, og der sidder han også selv snart efter en karriere i fagforeningen; den anden gifter sig til et job som bladsmører på den socialdemokratiske avis.
De to velstillede brødre har kun foragt tilovers for deres arbejdsmandsbror, der ubestikkeligt slås for den lille mands sag.
Ejnar synes til gengæld om sine to brødre, at de har glemt de arbejdere de skulle repræsentere og som har båret dem frem til en privilegeret tilværelse.
Og dette er romanens klassiske tema: Socialdemokratiets svigt overfor proletariatet. Partiets tillidsfolk falder hurtigt til patten med den medfølgende velstand og privilegier, bliver en integreret del af det kapitalistiske samfund, og lader arbejderklassen sejle sin egen sø.
En fremragende roman i al sin håbløshed og deroute. Usminket og rå, og barsk i sin kritik.
Harald Herdal skrev romanen i 30’erne, men den udgives først ca. 40 år efter.
Harald Herdal: Arbejdsløs. Arbejderforlaget, 1977. Forord af Ditte Cederstrand og indledning ved Niels Herdal.