Tørk Haxthausen (1924-2012) var en mand med mange talenter, blandt andet skrev han filmmanuskripter, var journalist, kunstner, debattør og filminstruktør. I bogen “Hos de røde” fortæller han om de filmprojekter han udførte i det gamle Sovjetunionen mellem 1964 og 1982. Det starter i 60’erne med en tidligere tolk ved Khrusjtjovs Danmarksbesøg i 1964, en filmimportør og en snak over nogle øl på et københavnsk værtshus, og ideen om en dokumentarfilm fra Sovjetunionen er født.
Tørk Haxthausen får opgaven og aftalen kommer i stand med russerne, men bureaukrati bliver en stædig følgesvend under filmoptagelserne. Produktionsfolkene og filmteknikerne er næsten alle fra Sovjetunionen, og visse særlige russiske filmtraditioner er også svære at bryde, og modarbejder slutresultatet. Havde den sovjettiske filmindustri særlige kendetegn, var det ikke fordi de vestlige altid var lige langt fremme. Haxthausen fortæller, at det “nok i det hele taget [var] noget karakteristisk ved den tids dokumentarfilm, at først når man var færdig med optagelserne, vidste man, hvad det var for en film, man skulle have lavet.”
Haxthausen fortæller vittig og varmt om sine oplevelser og de mennesker han møder, og fortæller også åbent om sin egen, til tider, naive forståelse af systemet. For eksempel afrapporterer han efter et af filmprojekterne som aftalt til myndighederne og roser i den forbindelse en af de russiske medarbejdere, men ros fra en udlænding kaster kun mistanke på medarbejderen og misundelse fra det bureaukratiske system, og er altså skadelig.
“Hos de røde” er en rejsebog fra en svunden tid, fyldt med iagttagelser, fintfølende og udogmatisk, og med mange sjove episoder.
Tørk Haxthausen døde for kort tid side, 87 år gammel. Man kan læse 2 nekrologer på Modkraft.dk.
Tørk Haxthausen: Hos de røde – om at filme sovjetmennesker. Klim, 2002.