Thomas Mann (1875-1955) fik Nobelprisen i litteratur for Huset Buddenbrook, og dér har Nobelkomiteen ramt den lige i røven (som Faxe ville sige). Fantastisk slægtsroman om familien Buddenbrook gennem fire generationer i årene 1835-1877, med op og nedture for dem og deres nordtyske handelshus.
Både i forretninger og i familielivet går Buddenbrooks med livrem og seler, og er, i hvert fald på overfladen, pænere end pæn og korrektere end korrekt. Motto: gør aldrig sådanne forretninger om dagen, at du ikke kan sove om natten.
Det er altså pæne folk, Buddenbrooks, men alligevel sker det, at de ved uheldige giftemål og forretninger (hvilket i øvrigt for dem stort set er det samme) bliver genstand for sladder og ulykke. De bliver sjældent rigtig rasende, allerhøjst kan deres ubehag og stress ses som tics i øjenkrogen eller en omgang nervøs mave.
Thomas Mann skrev romanen færdig i sommeren 1900, og den blev lang. Udgiveren ville have romanen halveret, men Mann nægtede. Et dyr tobindsudgave blev sendt til boghandlerne i februar 1901, men den solgte skidt. Andet oplaget, en billigere tobindsudgave og en etbindsudgave, solgte betydeligt bedre i 1903. Siden er romanen solgt i millioner verden over.
Som nævnt fik Thomas Mann Nobelprisen for romanen, men først i 1929. Nobelpriskomiteen regnede åbenbart Manns debutroman højere end de mellemliggende værker.
Jeg har to tyske udgaver, begge etbindsudgaver, en indbundet fra 1909 og en fra 1932 (med sammentapet smudscover). På dansk en trebindsudgave udgivet af Carit Andersens Forlag (jeg mangler desværre tredje bind), uden årstal, med tegninger af Svend Otto.
