Zinn om historieskrivning
Det er blevet mandag, og jeg vil som lovet tage hul på Howard Zinn’s historiebog A People’s History of The United States.

Zinn vælger at se historien fra ”neden”, ikke fra oven, som fx den tysk-amerikanske professor og politiker Henry Kissinger ser det: ”History is the memory of states.” Nej, siger Zinn: ”we must not accept memory of states as our own”, fordi staters historie gemmer på en række interne konflikter, fx mellem kvinder og mænd, herrer og slaver, arbejdsgivere og arbejdere, hvide og sorte osv.

Kort sagt: hvad nytter det at konger og generaler slutter fred, når bomuldsarbejdere stadig dør af deres arbejdesskader, at landbobefolkningen sulter og mændene undertrykker kvinderne?

Valg er ideologi
En kartograf kan udelade eller fremhæve detaljer, uden at det er odiøst. Det kan være for at kortene bliver praktisk anvendelige, eller for at målrette kortene til bestemte formål.

Den samme frihed kan en historiker ikke tage sig. Hans udeladelser og fremhævelser bliver ideologiske valg. Som eksempel nævner Zinn hvordan Columbus er blevet behandlet af amerikanske historikere: skønt Columbus og hans mænd i deres søgen efter guld, nådesløs udførte nedslagtninger og underkuelse af den indianske befolkning i et overvældende omfang (som vi skal få at se næste mandag, når vi kommer til kapitel 1), slås dette hen.

Er grusomhed fremskridt?
I stedet for at lyve eller undlade at fortælle om Columbus’ rædselsgerninger, berøres disse fakta i så lidet omfang, at det drukner i den øvrige lovprisning af mandens evner og gerninger. Desuden ses volden som et nødvendigt skridt i opdagelsen og ”civiliseringen” af Amerika, og her må historikeren af hensyn til nutiden sige fra:

”[But] the easy acceptance of atrocities as a deplorable but necessary price to pay for progress (Hiroshima and Vietnam, to save Western civilization; Kronstadt and Hungary, to save socialism; nuclear proliferation, to save us all) – all that is still with us. One reason these atrocities are still with us is that we have learned to bury them in a mass of other facts (…). We have learned to give them exactly the same proportion of attention that teachers and writers often give them in the most respectable of classrooms and textbooks. This learned sense of moral proportion, coming from the apparent objectivity of the scholar, is accepted more easily than when it comes from politicians at press conferences. It is therefore more deadly.” (side 9)

Se historien fra neden
Derfor skal Amerikas opdagelse ikke ses gennem Coloumbus, men fra de indfødtes synspunkt; borgerkrigen ses fra slavernes synspunkt; indianerkrigene ikke ses fra præsident Andrew Jacksons synspunkt, men fra Cherokee indianernes synspunkt; 1.verdenskrig fra socialisternes synspunkt; 2.verdenskrig fra pacifisternes synspunkt osv osv.

Eller med Albert Camus’ ord: ”In a world of conflict, a world of victims and executioners, it is the job of thinking people not to be on the side of the executioners”. (side 10)

Næste mandag handler det om Columbus’ opdagelse af Amerika i 1492.