Karen Aabye (1904-1982 ) er en spændende person. Journalist, forfatter og pilot. Hendes romanserie Det skete ved Kisum Bakke, Fruen til Kejsergården og Vi, der elsker livet, kan i tid og miljø minde lidt om Margit Söderholms Driver dug, falder regn, men især hendes rejsebøger synes jeg er spændende, dem hvor hun rejser rundt i verden i sin to personers flyver, fx Ferie i Himlen og Lille Gule Sky.
Det gør hun dog ikke i denne rejsebeskrivelse fra Irland. Hun rider på æsel og bliver roet frem og tilbage på havet af tavse irlændere og kører i tog med talende englændere. Det er ikke en rejsevejledning, mere hendes personlige oplevelse af Irland, naturen, kulturen, overtroen og menneskene.
Det kræver en vis øvelse at komme op på en æselkærre. Man løber et par skridt sammen med dyret og med hænderne hvilende på kærren bag sig. Så sætter man af og sidder der med benene dinglende, eller man ligger på jorden med kærren skrumplende over eller på siden af sig og synes, at det gør ondt.
Om den fejlslagende kartoffelhøst 1845-47:
Halvanden million irer omkom af sult, mens de engelske godsejere sendte vognladninger af korn til havnene for at udskibe det til England. (…) Sagde de Auschwitz. Det var intet mod den skændsel, England øvede mod det irske menneske i hungerårene (…).
Aabye møder flere personer på Irland med en eller anden relation til Danmark. En af de mere interessante, er Estrid Bannister Good. Hun var kusine til den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen og inspirationen til Jacobsens hovedperson i romanen Barbara. Hun lyder på alle måder som en kvinde, der var en roman værd.
Karen Aabye: Irland – Min tossede Ø. Steen Hasselbalchs Forlag, 1963.