Jeg har levet mange liv

Aleksandra Kollontaj (1872-1952), født i Sankt Petersborg, var aktiv kommunist og revolutionær. I Jeg har levet mange liv, er der samlet en række nedskrevne erindringer fra hendes dramatiske liv.

Selvom hun blev født i gode kår, fik hendes sociale og politiske indignation hende til at søge kontakt med revolutionære kredse, og hun opgav det borgerlige familieliv med mand og søn, for at lave revolution sammen med Lenin og de andre bolsjevikker.

Kollontaj var også kvindesagsforkæmper, og deltog i 1910 i en den første internationale kvindekonference i København. Det var den konference, hvor kvindernes internationale kampdag, 8. marts, blev foreslået og vedtaget.

Mødet foregik i øvrigt i Folkets Hus på Nørrebro, det der senere blev til Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Efter revolutionen i 1917 fik hun forskellige poster i Sovjetunionen, hvor hun også satte kvindernes forhold på dagsordenen, og fra 1923 til 1945 havde hun en diplomatisk karriere  i Mexico, Sverige og Norge som verdens første kvindelige ambassadør.

Det var nok meget godt at hun opholdt sig udenlands, for hun tilhørte en opposition til den magtfulde Stalin, arbejderoppositionen. De ville blandt andet have mere demokrati i partiet, men det fik de ikke. I stedet blev de fleste af de oppositionelle nakket på Stalins ordre. Kollontaj slap altså.

Kollontaj skriver fremragende, især er det bevægende at læse om hendes kvaler ved at skippe familielivet til fordel for en tilværelse som omrejsende revolutionær. Udfaldet er ikke overraskende. Hendes direkte blik og lille, bestemte mund tyder på en fast vilje og stor målrettethed.

Aleksandra Kollontaj: Jeg har levet mange liv. Sputnik, 1986 (1974).