Det var langt fra første gang Muhammad Ali var involveret i et legendarisk boksebrag, han havde endda tidligere været verdensmester, men titlen blev frataget ham i 1967 og han blev udelukket fra boksesporten fordi han nægtede at deltage i amerikanernes krig i Vietnam. Muhammad Ali var altså udfordreren og George Foreman den ubesejrede titelindehaver.
Ali og Foreman opholdt sig længe i Kinshasa, dels fordi de ville vænne sig til klimaet i Zaïre, dels fordi kampen blev udskudt i nogle måneder, da Foreman under en træning fik en skade. Det samme gjorde Mailer og en masse andre sportsreporterer, der fulgte træningen og den tiltagende psykologiske krigsførelse mellem de to boksere intenst.
De to boksere er et par ret selvoptagede typer, og hvordan kan det næsten være anderledes med så meget opmærksomhed og økonomi i forbindelse med kampen. Men Norman Mailer er også narcissistisk i verdensklasse, han holder sig slet ikke tilbage.
For eksempel bruger han en god del af kapitel tre på at diskutere med sig selv, hvad han skal kalde sig i bogen, mens han omtaler sig selv i tredje person: Forfatteren, Den Rejsende eller Intervieweren? Anonymitet går slet ikke, men Norman ender dog med at blive enig med sig selv om, at han lige så godt kan kalde sig selv ‘Norman’ i teksten. Sådan kender alle ham i boksebranchen alligevel.
Vi får også løbende et mere end indgående indblik i ‘Normans’ sundhedstilstand, hvordan hans krop reagerer under en løbetur med Ali, i klimaet og så videre.
På forunderlig vis giver ‘Normans’ narcissisme og skriven sig selv ind i fortællingen, sammen med de vildt fascinerende portrætter af de to kombattanter, det eminente indblik i det psykologiske og taktiske spil før og under kampen, bogen en helt unik læseværdighed. Den er ganske enkelt fremragende, og forbliver spændende helt hen til afgørelsen, selv om udfaldet jo i dag ikke kommer som en overraskelse.
Et absolut must read inden for sportsreportage, efter min mening. Læs!
Norman Mailer: Kampen. Borgen, 1999 (1975).