Disclosure: Jeg har fået bogen af Gyldendal mod at jeg også smider min anmeldelse på deres site, men der behøver du kun gå hen hvis du vil shoppe bogen. Hos dem.


Doktor Glas
Hjalmar Söderbergs roman fra 1905, handler om lægen og ungkarlen Doktor Glas, der lettere små deprim drysser rundt i Stockholm, tager et glas eller to i ny og næ med sine venner og desuden passer sin praksis.

Doktor Glas drømmer på skrømt om at bryde den daglige trommerum med en storslået handling:

”Embede, anseelse, fremtid. Som om jeg ikke hver dag og hver time var rede til at stuve disse effekter om bord på det første skib, der kom i havn, lastet med en handling. En virkelig handling.” (Side 11).

Men når chancen byder sig, viger han fejt tilbage. Det sker f.eks. flere gange, at kvinder henvender sig for at få hjælp til abort, men på den tid sagde loven nej, og Doktor Glas har ikke modet til at hjælpe dem.

En af hans venner mener, at ”der findes mennesker, som mangler ethvert talent for lykke og som har en klar og pinagtig og nådesløs forståelse af det. Den slags mennesker stræber ikke efter lykke, men derimod efter at få sat en smule skik og facon på deres ulykke” (side 74), og at Doktor Glas tilhører denne gruppe mennesker.

Præstefruen
Men da den unge Fru Gregorius møder op i hans praksis for at få hjælp, bløder han alligevel småforelsket op. Fru Gregorius’ mand, en ældre præst, kræver jævnligt sin ægteskabelige ret, i ren respekt for Vorherres ønske, naturligvis. Fru Gregorius er ikke begejstret, hun føler sig voldtaget, og er desuden forelsket til anden side.

Først bilder Doktor Glas Pastoren ind, at Fru Gregorius lider af en sygdom, der kræver seksuel afholdenhed, men da Pastoren hurtigere end man kan sige ”Getsemane have” føler trang til at genoptage Vorherres påbud, sender Glas ham på rekreation for en påstået lidelse, væk fra Stockholm.

Men problemet (Pastoren) går jo ikke væk. Noget må gøres. En lille dødbringende pille i Pastorens glas vichyvand måske?

Feminist?
Denne lille roman er kort, 144 sider, og formet som Doktor Glas’ egne datomærkede optegnelser over en godt tre måneders periode. Det er en roman med et mord uden detektiv/politimand og uden opklaringsproces. Hvor befriende.

Doktor Glas er en sammensat person; fej, men dog handlekraftig når situationen indbyder til det; ingen succes hos kvinderne, men ubevidst feminist. Litteraturhistoriens måske vegeste morder.

Det er virkelig en fremragende roman, der fremstår dugfrisk, selvom den er præget af sin tid. Måske fordi Glas har moderne kønspolitiske holdninger?

Gyldendal
Forlaget vil jo også gerne have respons, så det skal de da have:

Hvor må det være skønt at have været med så længe, at man kan dykke ned i bagkataloget og finde skatte som Doktor Glas. Tak for det 🙂

”Nyoversættelsen” er fra 1964, lader man læseren vide. Det er der ikke meget nyt over, men oversættelsen fejler nu intet. At man har valgt stort set samme bagsidetekst som i 1968 (og som i 1964 udgaven?), som jeg er i besiddelse af (se forsiden her til højre), er noget sløvt. Citatet fra gamle Tom Kristensens er vrøvlet.

Og så bryder jeg mig meget lidt om det plastikagtige omslag. Det er sikkert udmærket, hvis man føler trang til at rengøre bogen med en opvreden karklud, men det har jeg for det første ikke, og for det andet ser det røv billigt ud.

Hjalmar Söderberg: Doktor Glas. Gyldendal, 2010. Oversættelse ved Jørgen Årup Hansen.