I denne engelske klassiker fortæller den senere zoolog Gerald Durrell om dengang i 30’erne, da han var dreng og han og hans familie som et udslag af kedsomhed sælger deres hus i England og flytter til Korfu.
Ud over Gerald består familien af storbror Lawrence med forfatterdrømmene (det var ham der skrev Alexandria-kvartetten), den skydeglade storbror Leslie, søster Margo, fru Durrell og hunden Roger.
De er en distræt familie, men heldigvis finder de taxachaufføren Spiro, som hjælper dem og beskytter dem mod korrupte græske embedsmænd og de lokale handlende. Spiro har været taxachauffør i USA og ved at sådan gør man ikke.
Hvad laver de så der på Korfu? Jo, fru Durrell kigger i kogebøger og huserer i køkkenet, Lawrence skriver på en bog, Leslie skyder til måls med diverse håndvåben, mens Gerald og Margot botaniserer henholdsvis den lokale flora og fauna og den lokale ungdom.
Historien om den distræte og rodløse engelske burgøjserfamilie fangede mig ikke, og da jeg hverken kunne få øje på bogens eller familiens charme eller lade mig rive med af dens forsøg på at være sjov, opgav jeg en femtedel inde for en gangs skyld en bog.
Gerald Durrell: Min familie og andre dyr. Gyldendal, 1978 (1956). Oversat Kirsten Thykier.