I morgen klokken 13.00 bliver Nobelprisen i litteratur uddelt og spændingen er jo næsten ikke til at bære. Mens jeg fordriver ventetiden med at kigge mig lidt omkring for at få bud på mulige kandidater, så opdager jeg til min forbavselse, at et engelsk spilleselskab åbenbart er det største orakel på litteratur.

Altså et kommercielt selskab, en privat udgave af Danske Spil, hvor man kan sætte penge på et eller andet, typisk et sportsresultat, og så enten tabe dem eller få dem tilbage efter en eller anden tarif. Hvis man altså gætter rigtigt. Også kaldet væddemål eller hasard.

Selv ellers så seriøse litteratursider som The Guardian og litteratursiden.dk er hoppet på dén vogn. Ufatteligt.

Jeg har naturligvis et helt andet og anderledes seriøst bud: Klaus Rifbjerg. Er det ikke på tide at han bliver hædret internationalt for hans livslange og omfattende forfatterskab? Han har bredde i genrer,  uden at det er gået ud over kvaliteten, og han skriver noget af det smukkeste dansk jeg kender.

Indrømmet: jeg er måske lidt nationalt farvet, men jeg synes vi har forsømt at stille med en kandidat siden Inger Christensen gik bort i 2009. Rifbjerg har poesien, dramatiken, sproget og tyngden, så ham hepper jeg på.

Hvem hepper du på?

Og husk: du hørte det her først!