Kunne du forestille dig, at den danske oversætter fik lov at indlede Haruki Murakamis næste roman med et lille forord? Noget i retning af: “Murakami har desværre ikke forstået ret meget af det han skriver om. Jeg overvejede at rette hans mange fejl, men fejlene er så gennemgribende, at jeg skulle skrive dele af romanen om.” Nej, vel? I det mindst ville forlæggeren nok værge for sig.
I 1868 hyrede (forestiller jeg mig) forlæggeren Frederik Wøldike en oversætter til at oversætte Emilie Marryats roman, Georg og Harry eller To unge Englænderes Rejse og Eventyr i Norge fra engelsk. Oversætteren, som ikke er navngiven på titelbladet, får så lov til at indlede romanen med følgende forord:
Det må have været lidt af et selvmål for forlæggeren, at oversætteren disser romanen. Gad vide hvad det betød for salget? Og gad vide, om Emilie Marryat nogensinde fik at vide, at hendes danske oversætter illoyalt nakkede hendes roman? På en måde håber, jeg at hun levede resten af sine dage i lykkelig uvidenhed.
Emilie Marryat hed i øvrigt Emilia Marryat ifølge hendes engelske opslag på Wikipedia, hun levede fra 1835 til 1875 og skrev eventyrlige romaner med unge mænd/drenge i hovedrollerne fra eksotiske steder i verden.
Emilia havde 10 søskende, deres mor og far hed Catherine og Frederick. Faren er nok bedre kendt under sit forfatternavn, Kaptajn Marryat (1792-1848). Han skrev klassikere som Nybyggere i Canada, Børnene i Nyskoven.
