Slaveriets som arbejdskraft
I 1619, 34 år efter at de første engelske nybyggere landede, ankommer det første skib med slaver fra Afrika til Nordamerika. Var det, allerede dengang, udtryk for racisme, eller skal årsagerne søges andetsteds?

Situationen var en anden end den var for Columbus på Hispaniola: i Nordamerika var de hvide nybyggere trods skydevåben ikke de indfødte så overlegne, de var faktisk i massiv undertal. Derfor kunne de ikke skaffe sig arbejdskraft, dvs. slaver, herfra.

Hungersnød
Og arbejdskraft var nødvendig. Nybyggerne kunne dårligt forsørge sig selv. I 1609-1610 var situationen helt katastrofal. Trods europæernes tekniske overlegenhed, var det dem og ikke indianerne der gik sultne i seng.

De boede i jordhuler, og hungersnøden var massiv. Sulten betød endda kannibalisme (både på afdøde og nedgravede, og på endnu levende, ifølge meldingerne) og anden desperation.

Slaveri blev svaret, som det havde været så mange andre steder.

Undertrykkelsen
Slaverne udgjorde snart en betydelig del af befolkningen, og det var nødvendigt at ”holde dem i skak”, så de ikke gjorde oprør. Der skulle være forskel på slaverne og deres herrer. Derfor var (sexuel/intim) samkvem mellem sorte og hvide forbudt; derfor blev sorte straffet hårdere end hvide for samme forseelse osv.

Og ud over at de var fri for at spise hinanden, så var den en pisse god forretning at have slaver: de dyrkede tobak, korn og bomuld og tjente fedt. I midten af 1700-tallet fortæller en slaveejer, at han tjener $257 om året pr slave, mens udgiften kun er på $12-$13 om året.

Slaverne holdt aldrig op med at gøre oprør. Som regel i mindre målestok. Og det var ikke kun for at slippe for det hårde arbejde/undertrykkelsen, men i mange tilfælde for at finde familiemedlemmer, som også var slaver, andre steder i Nordamerika.

Var slaveri racisme?
Europæerne overlevede altså (og blev rige) i Nordamerika på indførelsen af slaveriet. Var det udtryk for racisme, som skulle præge det amerikanske samfund indtil vore dage?

Howard Zinn mener det er mere komplekst end som så. Han oplister en række grunde til slaveriets indførelse:

– hungersnøden blandt nybyggerne
– profithunger for slavesælger og plantageejer
– fattige hvide der fristes til at undertrykke
– kontrolforanstaltninger for at arbejdskraften kunne kontrolleres
– afrikanernes hjælpeløshed taget ud af deres egen miljø

I kapitel 3 gør hvide og sorte oprør mod de engelske kolonister i Virginia. Følg med næste mandag 🙂

Indledning: Historikerens valg.

Kapitel 1: Columbus opdager Amerika