Jeg læste en del Stephen King i slutfirserne, hvor mange af hans bøger var blevet filmatiseret, bedst i Carrie og Ondskabens hotel. En af de bedste romaner jeg læste dengang, var en lidt anderledes roman, The Stand. Den fik jeg lyst til at genlæse.
Romanen er fra 1979 og foregår i samtiden. En virus slipper ud fra et militærlaboratorium og spreder sig med lynets hast til hele verden, så hurtigt, at ingen kan nå at gøre noget for at forhindre katastrofen. Nogle få mennesker viser sig dog at være immune over for virussen, men hvordan skal de komme videre? Forestil jer New York eller Atlanta, hvor vejen er fyldt med efterladte biler, og hvor døde kroppe ligger på gaden, på hospitalerne, i lejlighederne, affaldet hober sig op, strømmen forsvinder og så videre.
De overlevende begynder så småt at finde sammen to og to, tre og tre, men ikke uden en vis mistænksomhed, nu er der ikke noget politi til at holde lov og orden. Vi følger en række personer der langsomt finder sammen i grupper, ikke kun for at overleve bedst muligt sammen, men også fordi de alle sammen har den samme drøm hver nat: de drømmer om den 106-årige Mother Abigail, om hendes hjem og om den mørke fyrste og onde tider. Da de alle har drømmen kan selv de mest rationelle ikke afvise den, og de trækker alle mod vest til Nebraska, for at samles om Mother Abigail. Det vil sige: nogle trækker længere vest på, til Las Vegas, for at slutte sig til den mørke side.
Mother Abigail fører flokken af overlevende til byen Boulder i Colorado, hvor de begynder at skabe et samfund, The Free Zone, få strømmen op at køre, fjerne og begrave ligene inden efterårsregnen og så videre. Nu skal det endelige opgør med den sorte side bringes til udførelse. Men internt blandt indbyggerne i The Free Zone har den mørke side sine spioner!
Mere skal ikke fortælles her, men død spændende er det. King er god til at skabe sit postapokalyptiske univers, og der er mange gode karakterer, og så er han bare god til at skildre USA med mange referencer til populærkultur mm.
Denne udgave er revideret i forhold til den udgave jeg læste i sin tid; der er ændret forskellige ting, blandt andet slutningen, og så er den bare meget længere.
Jeg synes stadig det er en rigtig fed bog, som er svær at lægge fra sig. Plottet med de gode mod de onde og slutningen bliver lidt småbibelsk, men den holder, og er ikke for lang.
Stephen King: The Stand. Hodder & Stoughton, London, 2011 (1978, 1990).
Piskeriset
Interessant at der er lavet en revideret udgave af den – ved du hvorfor han har valgt at gøre det?
Det er en af de King-bøger, jeg holder mest af 🙂
Linse
Stephen King skriver i sit (lange) forord til den nye udgave, at dette er det originale manuskript i dets fulde længde, som så i sin tid blev forkortet ned og udgivet. Han udgiver nu originalmanustriptet på efterspørgsel. Han nævner også at allerede den første version fik kritik for at være for lang, men at det må den individuelle læser selv tage stilling til. Jeg synes ikke den er for lang, overhovedet 🙂