Den unge digter Werner Bertin, der stadig mangler at slå igennem litterært, bliver indkaldt som tysk armeringssoldat i 1915 i 1. Verdenskrigs andet år.
Mens han stadig er i træningslejr i Tyskland, gør han sin kæreste Lenore Wahl gravid, men straks derefter bliver han forflyttet til vestfronten i Frankrig, så Lenore må med sin lillebrors hjælp få foretaget en illegal abort. Det gør hende en overgang bitter på Bertin, at han ikke rømmer fra hæren for at hjælpe hende i situationen.
Lenore er modsat Bertin af “god” familie (læs: hendes far har masser af penge). Hendes forældre billiger slet ikke Bertin, tværtimod, men deres holdning til Bertin ændrer sig.
Lenores lillebror David, er nemlig under pres fra lærerne i gymnasiet for at melde sig frivilligt til krigen, som de fleste af hans drengeklassekammerater allerede har gjort. Også forældrene er under socialt pres for ikke at have et familiemedlem ved fronten. Hvor upatriotisk kan man lige være?
For at kunne holde David væk fra fronten, udtænker Lenores mor derfor den plan, at forældrene skal foreslå Lenore, at hun forlover sig med Bertin. Nu kan de fremvise et medlem af familien ved fronten for familie, bekendte og forretningsforbindelser, og forhåbentlig spare David for krigsdeltagelse.
Skulle Bertin dø i krigen, hvilket der er en rigtig god chance for, slipper de for at deres datter skal giftes med en ukendt, pengeløs digter, og de kan bryste sig af familiens “offer” i krigen. Skulle Bertin overleve, nå, ja, så kan forlovelsen måske stadig ophæves.
Lenore og Bertin forlover sig, men hvordan det hele ender, vil jeg ikke røbe.
Arnold Zweig har skrevet flere romaner der foregår under 1. Verdenskrig, og som de øvrige kredser denne roman mindre om uhyrlighederne ved selve krigshandlingerne end om magtfordrejelse i den tyske hær, om korruptionen i hæren og den tyske industri, hykleriet hos lærerpersonale og i det bedre borgerskab, og den udbredte antisemitisme i det tyske samfund.
Zweig er en fantastisk fortæller, der både fængsler med den brede pensel, sylespidst og med diabolsk humor tegner portrætterne af nogle virkelig usympatiske mennesker, og samtidig loyalt og kærligt holder med sine langt fra perfekte hovedkarakterer.
Arnold Zweig: Ung kvinde fra 1914. Vintens Forlag, 1965 (1931).