I en stationsby i provinsen, hensygner Katinka i sit ægteskab med stationsforstander Bai. Hun holder hus og opvarter manden og dennes kortspillende kammerater, men da forvalter Huus kommer til byen, liver hun op. Ja, rent ud sagt forelsket til op over begge øren bliver hun.
Men ak, skønt kærligheden tydeligvis er gengældt, bliver den ikke realiseret. Hverken Katinka eller Huus magter at sætte sig selv forrest og forfølge kærligheden. Huus rejser bort og Katinka sygner hen og dør til sidst.
Det her må være en af de mest sørgelige kærlighedshistorier i dansk litteratur. Bang beskriver det så afdæmpet og med diskrete virkemidler, og som læser aner man tidligt forelskelsen mellem Katinka og Huus og ikke mindst den ulykkelige slutning, men man må bare læse videre og have det hele med. Det kunne jo være…
Herman Bang: Ved vejen. 1886.
Tenna
Det er både en fin og sørgelig historie – og rigtig godt skildret! Det er rigtig, at man som læser håber hele vejen på lidt lykke…
Tenna
Det er både en fin og sørgelig historie – og rigtig godt skildret! Det er rigtig, at man som læser håber hele vejen på lidt lykke…
Rikke’M
Det er nemlig sådan en undertonet og sørgmodig fortælling – melankolien hviler nærmest mellem linjerne. Men den er omvendt også så rørende og velfortalt, at man ikke kan lade være med at fordybe sig i den.