Mens vi afventer den truende situation på den koreanske halvø, kan vi da lige tage et kig på den kendte nordkoreanske litteratur. I hvert fald den, der er kendt af undertegnede.
Den nuværende nordkoreanske leder, Kim Jong-il, er søn af landets første leder, Kim Il Sung, og far til den næste i rækken til at overtage præsidentembedet (altså være diktator), Kim Jong Un.
Kim Il Sung udgav en del bøger. Først fremmest er disse bøger optryk af hans taler og interviews/samtaler. Der er altså ikke tale om fiktion. I hvert fald ikke på den måde vi normalt forstår, højest en gedigen omgang selvindbildning.
Titlerne på bøgerne veksler mellem det lakoniske (“Nytårstale”; “Udenrigspolitiske samtaler”), det konstaterende (“Socialisme er videnskab”), det håbefulde (“For en fri og fredelig ny verden”) og det bydende (“Lad os genforene landet uafhængigt og fredeligt”; “Lad os opnå den nationale genforening og verdensfreden gennem kamp” mm).
Som det ses er der også en vis skizofreni i den kurs, titlerne angiver; det ene øjeblik yderst fredeligt i bedste hippie-stil (“For en fri og fredelig ny verden”) til den mere konfronterende linje (“Lad os opnå den nationale genforening og verdensfreden gennem kamp”).
En række nøgleord går igen i bøgerne: forræderisk, rænkespil, komplot, aggressionsstyrker, fascisme, snedig, undermineringsmsnøvre, falsk. Disse ord bruges især i forbindelse med omtale af Sydkorea og USA.
I Forbindelse med Nordkorea og det nordkoreanske folk, bruges andre ord: patriotisme, fredelig, forsoning, ædel, fornuft, demokrati retfærdig, opblomstring.
Bøgernes læseværdighed er stærkt begrænset, grænsende til det ufatteligt kedsommelige.
Gad vide om der findes rigtig nordkoreansk fiktion?
Anyone?