Albertine

Kristiania (senere Oslo) i 1886. Den fattige sypige Albertine vil ikke ende som sin søster Oline, der efter prostitution er en ‘holdt’ kone hos en ældre herre, hun har sin syge bror og sin mor at passe på, men det er nu alligevel sjovt at spadserer op og ned af Karl Johans gate og kaste blikke på de unge, galante mænd.

Det får en brat ende, da politifuldmægtig Winther, der har holdt øje med Albetine, indkalder hende til forhør. Han drugraper Albertine, og hun er nu dømt til prostitution som sin søster.

1994-udgaven har forfatteren og maleren selv på forsiden.
1994-udgaven har forfatteren og maleren selv på forsiden.

Christian Krohgs (1852-1925) trøstesløse roman fra 1886 fulgte op hvor Hans Jæger slap med sin beslaglagte roman Fra Kristiania-Bohemen. Albertine blev også beslaglagt for sin usædelighed og Krohg fik en bødestraf.

De gamle partners in crime Krohg og Jæger var ikke enige om kvaliteten af romanen. Eller måske mente Krohg faktisk som Jæger, at man i den naturalistiske genre skrev hudløst ærligt og kun om det man vidste noget om, og prostitution vidste Krohg mindre om end Jæger. Jæger skrev derfor angiveligt, jævnfør Ketil Bjørnestad, dele af de rå scener i romanen, men blev ikke af den grund mere tilfreds med Albertine.

Kras kritik af tidens kvindeundertrykkelse og kønsmoral sammen med et intenst portræt af den magtesløse Albertine gør romanen til et absolut must-read i naturalistiske bølge.

 

Christian Krohg: Albertine. Gyldendal Norsk Forlag. Oslos, 1994 (1886).

 

Skriv et svar