En livsreportage

Klaus Rifbjerg har raget godt op i det litterære landskab herhjemme lige så lang tid tilbage jeg kan huske. Utrolig produktiv og en deltager i mange litterære fejder har til tider gjort ham til god avisstof. Han har nu heller aldrig været bleg for at udlægge teksten offentligt, så han har naturligvis også fået sine klø.

I Sådan. En livsreportage, fortæller Rifbjerg om sit liv fra fødslen i 1931 til han fylder tres år i 1991. Det meste er nok allerede kendt for de fleste. Allerede i skoletiden mødte han kommende forfatterolleger, som Niels Barfoed, Villy Sørenen og Jesper Jensen, Han blev gift og fik børn, var anmelder først på Information og siden Politiken, sideløbende redaktør på Vindrosen, og han skrev filmmanuskripter og revyer.

Han skrev romaner og digtsamlinger og fik succes i 60’erne hvor bogsalget boomede (også for digtsamlinger!). Senere blev han litterær direktør i Forlaget Gyldendal. Han var sammen med sin generation med til at gøre oprør mod de etablerede forfattere og endte siden som en del af det litterære etablissement. That’s the way it goes.

Erindringerne er både åbenhjertige og overfladiske. Åbenhjertige omkring sin barndom og ungdom, og omkring de udenomsægteskabelige eskapader og forliste venskaber med forfatterkolleger, og så tavs om sin egen familie.

Og som det ofte går i erindringer, taber den pusten undervejs. Da vi når til 80’erne, skøjtes der hurtigt hen over årene. Men her det også især forlagsarbejdet og diverse konflikter der præger billedet, blandt andet med Carsten Jensen og grandfætteren Henrik Stangerup.

En person går igen fra barndommens sommerferier i Vendsyssel til sidste side i bogen, nemlig Niels Barfoed. Rifbjerg og Barfoed må have haft lidt af et konkurrenceforhold, som Rifbjerg beskriver det, der skete. Det gælder både kærester og adgang til det litterære parnas.

Barfoed har slået hånden af Rifbjerg, grunden får vi ikke, men på sidste side beklager Rifbjerg det, og beder om at blive taget til nåde igen: “Be ein Mensch,” og vi har alle vore fejl, som han skriver.

Klaus Rifbjerg: Sådan. En livsreportage. Gyldendal, 1999.

Skriv et svar