Jack Higgins: Cold Harbour


Feltmarskal Rommel skal holde en stor konference på et fransk slot om forsvaret af kontinentet mod allieret invasion. Grevindens niece Anne-Marie er i virkeligheden engelsk agent, og kaldes til London for at modtage instrukser. Hun når dog ikke frem med flyvemaskinen, og i stedet bliver Anne-Maries tvillingsøster Genevive bedt om at tage Anne-Maries plads. Hun indvilger og sendes efter en kort træning til Frankrig.

Da vor helt, agenten og skarpretteren Craig Osborne, som efter at have trænet Genevive til opgaven er blevet lidt blød i knæene overfor samme, opdager at Genevive er ved at blive ofret i et større dobbelt-dobbelt spil for at forvirre tyskerne, tager han straks til Frankrig for at redde hende.

Vil det lykkedes for ham, åh åh åh?

Cold Harbour er det maskuline svar på lægeromanen. Litteraturen har næppe tidligere været tættere på kloakken.

Voldelige og kyniske mænd intrigerer og slås, torturer og myrder, vor helt dog med et blødt hjerte for den smukke og skrøbelige pige med det blå blod i årene. Impotente sadister lader deres manglende seksuelle formåen erstatte af bombenedkastning og affyring af maskingeværer.

I det hele taget er det komplet umuligt at se forskel på ven og fjende mellem disse afstumpede mænd, hvis man udelukkende betragter dem fra en etisk og moralsk målestok. Svinene befinder sig i begge lejre, på kryds og på tværs, og de kunne lige så godt befinde sig i den modsatte lejr.

Her findes ingen ’gode’ mennesker. Allerhøjst et enkelt, uskyldigt, elskeligt pigebarn. Måden vi kan kende ven fra fjende på, at vi ved om de slås for den vindende side, og så skal vi ikke spørge om mere. Målet er alt, ingen midler er illegitime.

Heller ikke for vor helt, lige indtil at får øje på lidt uberørt fjams. Så får han moralske skrupler og sætter sig for at redde hvad reddes kan.

Men det er nok den eneste måde hvorpå sådan en omgang latrinær kiosklitteratur glider ned: vi tror ikke på Craigs pludselige amurøse følelser, ja, vi tror dårligt nok han er i stand til at eje en følelse what-so-ever, og hvorfor skulle den ellers så fornuftige Genevive forelske sig i denne morder? Men er damen i overhængende livsfare fra en kyniker og fra en sadist, ja så er der et formål med alliancen. Funktionalitet i stedet for følelser. Meget praktisk.

En triviel bog jeg vil forsøge at glemme hurtigst muligt.

Jack Higgins: Cold Harbour. Berkeley, 2003 (1990).

Skriv et svar