Jeg, en bogsamler

En ny begyndelse for mit bibliotek

“En tilfældigt erhvervet, tilfældigt behandlet og tilfældigt benyttet samling bøger er nemlig ikke og bliver aldrig en virkelig bogsamling. Den opstår kun, når bøgerne er velvalgt, velbehandlet og velordnet.” (Carl Dumreicher, En bog om bogen)

“Når man har samlet på bøger i 35 år, har man gjort de dumheder, man kan gøre som samler, hvis man ellers forstår at tage ved lære.” (Peter Christiansen, En bog om bogen)

Størstedelen af min bogsamling er samlet efter tilfældighedernes princip, eller i hvert fald efter en masse forskellige interesser: hvad jeg har lyst til at læse, viden jeg gerne vil have ved hånden, hvad jeg synes er smukt eller sjovt at se på etc.

I nogle tilfælde stammer interessen helt tilbage fra gymnasieårene i 1980’erne, som fx interessen for de antikke forfattere og for den nordiske naturalisme og det der opstod rundt om, eller måske endda længere tilbage fra barndommen, som fx Alexandre Dumas, Walter Scott og Jules Verne.

Men da jeg nu har samlet bøger i 35 år plus det løse, men det må være nok med dumhederne. Nu skal der struktur på bogsamlingen.

Alexandre Dumas
Monde/Demos/Sorte Fane
Henrik Pontoppidan
Amalie Skram
Klaus og Erika Mann

Og (naturligvis) danske bøger om at samle på bøger + boghistorie

Det må være nok for nu. Bortset fra, at jeg vil fortsætte med at undersøge paperbackens historie og knopskydninger i Danmark og diverse favoritforfattere – som jeg måske ikke behøver i første udgaver, men dog gerne vil have stående på hylden til læsning.

Jeg vil også gerne høre hvad du samler på og hvordan du gør. Hvis du har lyst, har jeg lavet en Facebookgruppe for Bogsamlere. Har du lyst til at være med? Så finder du den her.

4

Authors gravatar

Hanneles bokparadis

har du tagit den fina bilden på din egen bokhylla?

Skriv et svar