Kvindernes historie fra koloniseringen til borgerkrigen


What’s next?
Vi er nået til kapitel 6 i Zinn’s USA historie. På 21 sider redegør han for kvindernes historie fra de første kolonister ankom i starten af 1600-tallet til lige før starten på den amerikanske borgerkrig i 1861.

Det er ikke mange sider, men Zinn fortæller i overlegen stil, død spændende er det. Jeg skal se om jeg kan gøre ham kunsten efter 🙂

Kolonisterne
Zinn mener at i et samfund baseret på privat ejendomsret og konkurrence, viste familien sig at være den perfekte arbejdsenhed, og der skulle i denne enhed være et hierarki. Religionen blev brugt til at holde den struktur fast.

De første engelske kolonister var kristne puritanere. De mente at manden stod over kvinden, at han skulle befale over hende, og at det stod i Biblen.

Da de nåede frem til Amerika i november 1620 på skibet Mayflower, var der kun 18 kvinder med, og af dem var kun 4 i live ved næste forår. Resten døde i barselssengen eller af diverse sygdomme.

Derefter importerede man kvindelige slaver fra Afrika (de var altså dobbelt undertrykt) og tjenestefolk fra Europa.

Kvindernes forhold

Kvindernes arbejdskraft blev groft udnyttet. Samtidig var de underernæret, de blev sexuelt udnyttet og var uudannet.

Hvis de blev gift, tilfaldt deres ejendom og eventuelle indtægter husbonden. Han måtte også gerne revse dem korporligt, men ikke så de blev kronisk skadet.

Graviditet uden for ægteskabet var forbudt. Skete det alligevel, blev kvinden straffet. Manden gik (naturligvis) fri.

Nogle få kvinder skilte sig ud fra mængden. Bl.a. Anne Hutchinson der var i opposition til kirkens mandschauvinisme, og Mary Musgrove Matthews der opnåede at blive rådgiver for guvernøren i Georgia i indianerspørgsmål.

Krigen mod England
Da revolutionen brød ud, var der pludselig brug for kvinderne. De dannede komiteer mod England, skrev artikler og organiserede boykot af engelske varer mm.

Som krigen skred frem, boede og kæmpede kvinder sammen med mændene ved fronterne. Den efterfølgende amerikanske historieskrivning har gjort meget forskel på kvinder fra forskellige klasser. Mens konerne til de ledende mænd i revolutionen er blevet beskrevet som modige og patriotiske, har kvinderne fra de lavere klasser fået en hårdere medfart:

“While poor women, in the last years of the fighting, went to army encampments, helped and fought, they were represented alter as prostitutes, whereas Martha Washington was given a special place in history books for visiting her husband at Valley Forge.” (side 110)

Den nye forfatning ændrede ikke meget for kvinderne: de fik ikke stemmeret, ejendomsret eller ligeløn, og mens ca. 90 % af mændene kunne læse og skrive, var det kun tilfældet for ca. 40 % af kvinderne.

Omvæltninger
I det amerikanske samfund opstod store omvæltninger mellem revolutionen og borgerkrigen: befolkningstallet voksede; man drog vest på; uddannelse blev mere udbredt; udvidelse af demokratiske rettigheder (for hvide mænd); begyndende industrialisering.

Det betød også omvæltninger for kvinderne. De arbejde nu også uden for hjemmet, på kroer, på aviser, som jordmødre og på garverier.

Man(d) forsøgte at kontrollere denne udvikling under sloganet ”Seperate but equal”: kvindens arbejde var lige så vigtigt som mandens, men separeret og adskilt fra mændenes.

Det var naturligvis ikke i nærheden af reel ligestilling. Ægteskab og børnefødsler holdt kvinden på plads, lige som besværlig påklædning (korset osv.). Og kirke og skoler deltog i at holde systemet på plads. Man(d) gav altså lidt, men beholdt magten.

Arbejder-, overklasse- og middelklassekvinder

Bomuldsindustrier blev indført fra 1814 og af arbejdsstyrken var 80-90 % kvinder. De havde lange arbejdsdage, usle forhold og var dårligt betalte. Både i 20’erne, 30’erne og 40’erne var der eksempler på oprør (både fredelige og voldsomme) og strejker blandt disse arbejderkvinder. Helt klassisk handlede det om kortere arbejdstid, imod fyring af kollega osv.

Middelklassekvinderne blev skolelærer (de var afskåret fra højere læreranstalter), og de skrev artikler og udgav kvindemagasiner. Desuden engagerede de sig via kirken og andre steder i halvpolitiske bevægelser: imod dobbeltstandarter for sexuel opførsel, for prostitueredes rettigheder og mod slaveri.

Overklassekvinderne havde færrest problemer. Her kan vi sammenligne hvordan en morgen så ud for først en arbejderkvinde på et spinderi:

”I was awakened at five, by the bells calling to labour. The time allowed for dressing and breakfast was so short (…), that both were performed hurridly, and then the work at the mill was begun by lamplight, and prosecuted without remission till twelve (…). Then half an honour only allowed for dinner (…). Then back to the mills, to work till seven o’clock.” (side 116)

Og her en stresset morgen for overklassekonen:

”She rises, and her first hour is spent in the scrupulously nice arrangement of her dress; she descends to her parlor, neat, stiff, and silent; her breakfast is brought in by her free black footman; she eats her fried ham and her salt fish, and drinks her coffee in silence, while her husband reads one newspaper (…), and then perhaps, she washes the cups and saucers.” (side 116)

Forgangskvinder i perioden
Allerede i 1819 havde Emma Willard krævet uddannelse for kvinder. Kvinder begyndte at skrive om faglige forhold og organisere sig i 1840’erne. Harriot Hunt var læge og praktiserede i 1835, selvom hun blev afvist på Harvard Medical School, og Elizabeth Blackwell fik som første kvinde hendes lægeeksamen i 1849.

Lucy Stone var engageret fredsaktivist og i anti-slave bevægelsen, og hun fik frataget al sit inventar, da hun nægtede at betale skat, fordi hun som kvinde ikke kunne deltage i demokratiske handlinger.

Amelia Bloomer revolutionerede kvinder påklædning med The bloomer suit, og juli 1848 blev det første Women’s Rights Convention afholdt.

I næste kapitel drager vi vest på.

P.S. På World Anti-Slavery Society Convention i London i 1840, blev det besluttet, at udelukke kvinder fra foreningen, men tillade, at de kunne overvære møderne bag et forhæng. Altså imod slaveri og kvinders taletid i offentlige forsamlinger. Sært, ikke?

Indledning: Historikerens valg
Kapitel 1: Columbus opdager Amerika
Kapitel 2: Slaveriet indføres i Nordamerika
Kapitel 3: Del og hersk i Amerika
Kapitel 4: Amerika “befrier” sig selv.
Kapitel 5: Den amerikanske uafhængighedskrig

2 responses

  1. Det er et gevaldigt projekt du der har gang i. Jo mere man læser af din fine reference, jo mere spændende bliver det, og man ville bare ønske bøgerne fandtes på dansk. Utroligt, at SÅ mange procent af arbejdsstyrken i den tidlige bomuldsindustri var kvinder.

  2. Jo, det var faktisk ret spændende læsning. Jeg er jo også selv interesseret i amerikansk historie, men går på ingen måde så systematisk og prof til værks som du 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *