Lad ikke vandet stående mod solen

oldævl, sappho

Jeg ved ikke hvorfra min historiske interesse og nysgerrighed efter kontinuiteten i menneskehedens udvikling kommer, men som jeg husker det, har jeg altid haft den. 

Derfor var oldtidskundskab et naturligt valg i gymnasiet dengang i firserne. 
Vores lærer hed Aase (Christensen, tror jeg nok), en lille noget tør person, både af udseende og vid, med dirigenthår, og så var hun allergisk overfor kridt og gik derfor med hvide handsker på hænderne, så hun kunne skrive på tavlen. 
Jeg kan huske vi både læste Homer og Sappho, men især Hesiod har af en eller anden grund sat sig fast i min hukommelse. 
Mens Homer jo fortalte de store fabler om krige, smukke damer og prinser og etøjede kykloper og sirener der lokker søfarende i fordærv, og Sappho digtede sin smukke kærlighedsdigte, så var Hesiod så meget desto mere jordbunden.
I “Værker og dage” kommer Hesiod med gode råd til drive landbrug, godt naboskab, hvornår man (han) bør gifte sig. Nogle af rådene kan man grine af i dag. Et par eksempler:

“Lad ej en kvinde med oppyntet bag bedåre din tanke,
når hun med sleskhed dig lokker, mens efter din lade hun higer.”

Lade er vist det samme som penge i denne sammenhæng. 
Eller hvad med:

“Ej må man lade sig vand, mens vendt man står mod solen,
heller ej, fra den går ned…erindrer dig det!.. til den stiger.”

Der er bestemt også smukke passager, især når det drejer som vejret og årstiderne, men det er især de mange råd der optager Hesiod.
Og dog, for værket har en indlagt familiekonflikt. Hesiods bror, Perses, har tilsyneladende fravristet Hesiod deres fædrene går, selvom Hesiod er den ældste. 
Perses er ikke kun en voldelig snyder, han er også doven, og han har trukket rigeligt med veksler på Hesiods gavmildhed og tålmodighed, så Hesiod har indklaget ham for retten.
Og så får Perses og de dommere, der skal dømme i arvestriden, ellers læst og påskrevet:

“Fisk og vilddyr såvel som de flyvende fugle – ja, de skal
æde hverandre, thi ret iblandt dem ej kendes og gælder.
Men til mennesker retten han gav, som bliver det bedste
fremfor alt.”

Hesiod skrev “Værker og dage” omkring det 8. eller 7. århundrede før kristus. Det var fint at få ham genopfrisket efter så mange år.
Citaterne er hentet fra “Grækenland II. Historie og hverdag”, redigeret af Carsten Høeg m.fl, Gyldendal 1928-30.

Skriv et svar