Land & Folk

Nogle gange er man bare svineheldig. Kender I det? En dag i en genbrugsbutik fandt jeg denne gamle bog fra 1948, skrevet af kommunisten Erik Ib Schmidt, som opridser hovedlinjerne i den kommunistiske politik fra 1917 til 1948, med særlige afsnit om de franske og danske kommunistiske partier.

Et udmærket fund som jeg vil læse ved lejlighed, men den er ikke årsagen til min glæde. Næ, det er derimod den sammenfoldede avis der lå gemt inde i bogen bag titelbladet: aller sidste nummer af de danske stalinisters dagblad, Land & Folk, fra 28. december 1990!

Det er jo et historisk dokument. Bemærk at ud over tophistorien om avisens lukning, så er den anden forsidehistorie om ejeren af Danmarks første børsnoterede gods, godsejer og spekulant Kai Hoffman, der er blevet afhentet af politiet for at blive fremstillet i retten i Hjørring, hvor han er blevet stævnet for manglende indbetaling af 1 million kroner. Skal vi gå ned, så gør vi det sørme med et sidste spark til en burgøjser 🙂

Men hov! Sørme om vi ikke også finder et vellignende foto af den nye erhvervsminister 🙂

4 responses

  1. Det er her man, hvad enten man er religiøs eller ateist, vender ansigtet mod himlen og takker skæbnen som har ladet nådens lys skinne på en.
    Palle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *