Leif Davidsen: På udkig efter Hemingway


Gymnasielærer John C. Petersen fra Ringkøbing er enkemand og entusiastisk fan af Hemingway. Han tager til Florida for at dyrke sin passion, men bliver involveret i en kurermission til Cuba.

Det er ikke ufarligt. Snart er agenter fra både den ene og den anden side på jagt efter ham. Heldigvis møder han også en smuk cubansk kvinde.

Meget mere skal der ikke siges om handlingen her, blot at det bliver farligt!

Logikken i skolelærens handlinger er jeg ikke altid enige i, og det går lidt ud over hvor opslugt jeg bliver af bogen.

Kun er der nogle små irritationsmomenter: det ene øjeblik er vor helt på Hemingway museum og ser der Hemingways skrivemaskine, ikke længe efter befinder han sig på en cubansk politistation hvor betjenten bruger samme redskab. Nu mener han ikke at have set en sådan i mange, mange år!

Og at godsejeren slipper af sted med at rose sig selv for at have sat tæring efter næring (side 269) er lige skrapt nok, når man nu om ham og hans familie ved, at de har levet i vulgær overflod og luksus i årevis.

Og når talen er om kærlighed, så er man jaloux, ikke misundelig (side 240).

Men alt i alt en thriller der underholder ganske fermt.

Leif Davidsen: På udkig efter Hemingway. Lindhardt og Ringhof, 2008.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *