Mascarade


Der findes vist ikke ret mange andre end Ludvig Holberg, der har haft betydning for dansk teater i næsten 300 år. Med god grund. Et Holberg-stykke går man altid underholdt fra. Holbergs stykker går ud på at afsløre dumhed, snæversyn og selvovervurdering, og så skal publikum naturligvis også underholdes.

Fredag skulle fruen og jeg se ”Mascarade” på Aalborg Teater, og det gav mig anledning til at genlæse netop det stykke.

Handlingen er simpel: Jeronimus og Leonard har arrangeret et ægteskab mellem Jeronimus’ søn Leander og Leonards datter Leonora. Leander og Leonora kender godt til dette arrangement men har aldrig mødt hinanden. Leanders far Jeronimus er en kedelig type, der ikke mener at ungdommen skal spilde tiden med tant og fjas om natten og derefter sove dagen væk, men alle hans bestræbelser er forgæves. Sammen med sin tjener Henrich overlister Leander ham og snart er de atter til maskebal. Her forelsker Leander sig hovedkulds i en pige, og bliver dybt ulykkelige over at være lovet bort til en anden. Da han opdager at pigen også er lovet bort til en anden af sin fader, planlægger han deres flugt. De bliver dog opdaget af Jeronimus, men det viser sig at pigen er ingen anden end den Leonora, datter af Leonard, som Leander er lovet bort til. Og så er der pludselig overensstemmelse mellem det arrangerede ægteskab og kærlighed.

Det kan ikke lige ses ud af mit referat her, for det er umuligt at genfortælle nøjagtigt, men stykkets helt store rolle er Leanders tjener Henrich.

Stykket er en rigtigt sjovt, klassisk forvekslingskomedie. Ikke helt på niveau med Holbergs ”Jeppe på Bierget” og ”Erasmus Montanus”, men stadig rigtig underholdende. Stykket er også lavet som opera af Carl Nielsen og Vilh. Andersen (premiere 1906).

Tilblivelsen af ’Mascarade’ er følgende: en konkurrerende dramatiker, sekretær i Hofretten Joachim Richard Paulli, skrev et treaktskomedie han kaldte ”Jule-stuen og Maskeraden”. Skuespillerne synes ikke om stykket, og bad Holberg se om han kunne redde manuskriptet. Han delte stykket i to stykker, som han kaldte ”Jule-stue” og ”Mascarade”. Holbergs stykker har mindre handling og mere sjov end Paullis ”intrigetyngede komedie” (side 502).

Premieren i fredags på Aalborg Teater var i øvrigt rigtig forrygende morsom. Især Steffen Eriksen i rollen som Henrich var uovertruffen. Så hvis du kommer forbi Aalborg, så se endelig stykket 🙂

P.S. Diskussionen raser i Danmark om dansk kultur kan absorbere vore nye medborgere, der har arabisk/muslimsk kulturbaggrund. Og det bliver ofte hævdet, at vores kultur er deres langt overlegen. Det er i den forbindelse ikke umorsomt at læse nogen så dansk som Holberg, og blive mindet, om at arrangerede ægteskaber, kvindeundertrykkelse og vold i flere hundrede år har været en integreret del af kristen dansk kultur.

Ludvig Holberg: Samtlige Komedier i tre bind. GAD, 1984. Indledning og kommentarer af F.J. Billeskov Jansen, tegninger af Hans Bendix. ”Mascarade” findes side 531, bind 1, og er skrevet i 1724.

Se mere om Holberg her.

5 responses

  1. Jeg må straks tilstå, at jeg er bedst til de morsomme stykker. Holberg er faktisk morsom at læse, jeg griner meget undervejs. Og det hjælper også, at de ikke er så lange 🙂

  2. Jeg må straks tilstå, at jeg er bedst til de morsomme stykker. Holberg er faktisk morsom at læse, jeg griner meget undervejs. Og det hjælper også, at de ikke er så lange 🙂

  3. Er meget imponeret over din Holberglæsning! Er selv vanvittig dårlig til at læse (og se, for den sags skyld) skuespil. Har aldrig lært at sætte pris på den kunstart. Desuden er jeg helt enig i dit PS.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *