Ud i garagen med Det andet køn


For kort tid siden fandt jeg Det andet køn af Simone de Beauvoir i en genbrugsbutik.

Jeg har deponeret værket i tre bind mere eller mindre permanent i garagen blandt startkabler, motorolie og frostvæske.

Ja, det er ikke fordi jeg er vred på Simone og hendes feministiske klassiker, eller forarget over hvad hun skriver, og jeg håber heller ikke det er udslag af ubevidst mandschauvinisme.

Sagen er bare den, som den nogle gange er, når man finder sine bøger second hand, at de stinker helt enormt.

Jeg ved ikke hvilken cerutrygende suffragette der har ejet bøgerne før mig, men ved Adam og Eva, hvor de stinker.

Nu kan de ligge der og skamme sig til foråret. Så håber jeg røglugten er forsvundet 🙂

2 responses

  1. Haha, jeg synes nu, at du fik forsvaret beslutningen godt – og kan udmærket forstå den. Det giver ikke en særlig god læseoplevelse at bladre i en bog, der stinker af gammel røg… 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *