Nu jeg med Istrati var på de kanter, om ikke helt, så dog tæt på Balkan, fik jeg lyst til at genlæse en gammel klassiker. Min generation og ældre kender sikket filmversionen bedre end bogen. Sidst jeg læste den for 25 år siden (og det er den samme engelske paperback), var under en rejse i Grækenland, hvor jeg slugte bogen i lyset fra plejaderne, mens vi lagde os til ro i klitterne til lyden af bølgerne fra det Ioniske Hav.

Vor mandlige hovedperson har på råd fra en ven, besluttet sig for at forlade bøgernes tørre og støvede verden, for til gengæld at leve livet. Han er derfor på vej til Kreta, for at starte et erhvervseventyr som mineejer. På vejen dertil møder han den 65-årige kraftkarl, makedoneren Zorba, som han hyrer som sin sjakbajs. Zorba er hans modsætning: en naturens søn, en livsnyder og –filosof, damernes ven, dukkenbolt og drømmer.

Bogen beskriver deres fælles ophold og eventyr på Kreta, og det er ikke kedeligt!

En varm og livsglad roman om kærlighed og venskab og om at leve livet fuldt ud.

Nikos Kazantzakis: Zorba The Greek. Faber and Faber, 1981 (1961). Translated by Carl Wildman.