Jeremias er fortælleren i dette bind, der foregår cirka 1850-1867. Den lille gruppe hajdukker anført af Jeremias’ mor, Floritchica Codrilor beslutter sig for at øge kampen for et frit Rumænien. De mødes med landets øvrige hajdukgrupper, og danner en modstandsbevægelse, der både arbejder over og under jorden.

Dødsstraffen afskaffes og sigøjnerne frigives, og i januar 1859 lykkedes det dem at få valgt en allieret, Oberst Couza, til fyrst over Moldau.

Imens får vi igen adskillige farverige historie og beretninger, og følger alle de efterhånden velkendte hajdukskikkelser. Endnu et poetisk og velfortalt bind af Adrien Zograffis beretninger (og stadig i en logisk rækkefølge).

I et forord fortæller Istrati, at han i 1925 efter 10 års fravær besøgte Rumænien igen, kun for at opdage, at rumænerne ikke lod de tyrkiske og græske tyranner fra den tid som Hajdukfortællingerne beretter om, altså det 19. århundrede, noget som helst tilbage. Massakrer og ufrihed og overgreb foregår stadig. Deprimeret har han med stor ulyst færdiggjort ’Domnitza af Snagov’ og droppet et planlagt bind 5, ’Groza’.

Istrati fortjener for sine hajdukfortællinger en plads i litteraturhistorien. Han fortæller i traditionen fra 1001 nats eventyr, Decameron og Canterburyfortællingerne. Underholdende og smukt og med fortælleglæde.

Han skrev i øvrigt bøgerne på fransk, hans andet modersmål.

Panaït Istrati: Domnitza af Snagov. Carit Andersens Forlag, 1944 (1926). Oversat af Elise Koppel.