Jeg indrømmer det gerne: jeg er ikke ret god til at læse bøger som de udkommer. De sidste nye litterære udgivelser hører og læser jeg om, men jeg læser oftest selve bogen med års forsinkelse. En af grundene er, at jeg aldrig bliver færdig med at dykke ned i bagkataloget. Det er jo en uutømmelig guldgrube af grin og gråd og indsigt og følelse og poesi og drama og gys og-jeg-ved-ikke-hvad.

Kan vi ikke bare aftale en gang for alle, at alt det aktuelle, det tager I jer af, kære medbloggere? Tak. Jeg vidste jeg kunne regne med jer 🙂

En af de fede ting ved gammel litteratur, er jagten. Jeg frekventerer regelmæssigt en række genbrugsbutikker, og finder jævnligt skatte til ingen penge.

Og med forårets komme, er det sæson for loppemarkeder. Især de årlige eller halvårlige spejderloppemarkeder er værd at gå efter. Dem er der masser af her i det nordjyske. Det dyreste ved den ’hobby’ er benzinen. Bøgerne koster ikke noget.

I dag var konen og jeg på baptistspejdernes loppemarked i Østervrå, og borgerforeningens loppemarked i Nørhalne. Hm…Østervrå og Nørhalne? Nu tænker I nok, at det ikke lyder nær så eksotisk som biblioteket i Alexandria, men der tager I fejl!

Jeg fandt Johannes V. Jensens ’Myter’ i 2 bind med original (næsten ubeskadiget) smudsomslag, et par Hemingway paperbacks i fin stand, ’Billedkunstens Hvem Hvad Hvor, Danmark 1500-1875’, og H.C.Ands erindringer, ’Mit Livs Eventyr og Mit Livs Eventyr, Fortsættelse (1855-1867)’ i et bind, udgivet i 1908. Indbindingen, eller i hvert fald ryggen, ser ikke original ud, men ellers i fin stand.

Men det virkelige guld, var Fremads Billedatlas i tre bind og i original kartonæske med motiver! Jeg er pjattet med den slags ’billedbøger’. Dem laves der sjovt nok ikke mange af mere, måske på grund af nettet. I ved, den slags bøger med billeder af fremmede folk, i fremmed tøj, i fremmed landskab, i gang med at høste eller danse eller stående ved siden af eksotiske dyr. I husker dem sikkert fra jeres barndom. Her et lille billede af æsken, som ikke yder det halv retfærdighed.

Der er desværre et kedeligt biprodukt af, at frekventere loppemarkeder og genbrugsbutikker, eller rettere: af at være bogelsker: det sker (og jeg indrømmer dette meget nødtvunget), at jeg kommer hjem med UNYTTIGE bøger, oh ve, oh skræk!

Det skete også i dag. ’Hvad skal du med den, den får du aldrig læst?’ sagde konen til mig. Mnjo mnja mnmåske. Hun har nok ret. Det var bogen ’Fisherman’s Manual. Fish and how to catch them’. Men smudscoveret var så fint, og den var helt tilbage fra 1932, og hvad betyder det så, at jeg aldrig fisker?

Det bedste af det hele var, at inden i bogen, lå der stadig en lille reklamefolder for andre fiskebøger fra forlaget, 8 sider, bundet sammen af en lille blå tråd i ryggen. Her kunne man på en Order Form krydse af, hvilke titler man ønskede at bestille, og det havde en af bogens tidligere ejere gjort, og så var der stemplet ’P.E.Haarslev, Bog- og Papirhandel, Hobro.’ Men tilsyneladende aldrig afsendt.

I kataloget kan man finde titler som ’Greased Line Fishing for Salmon’, ’Rod Fishing in New Zealand’ og ’The Life of the Sea Trout’. Selvom lystfiskeri ikke interesserer mig, forbavses jeg gang på gang over hvilken flid, vi mennesker ligger i at informere hinanden på skrift og tryk.

Og det er vist ikke så ringe endda.