En dag læste jeg Tue Andersen Nexøs blog på Information, hvor han henviser til et sjovt billede på Harald Voetmanns blog. Det er rigtigt: billedet var sjovt. Rigtig sjovt, endda.
Men endnu sjovere fandt jeg et andet af Harald Voetmanns blogindlæg fra den 27.februar, et hvor han sammenligner aramæisk og latin. Læs det. Teksten er rablende, en lind strøm af modsætninger, der umiddelbart intet har med sprog at gøre, men som alligevel identificerer og adskiller de to sprog fra hinanden. Superunderholdende.
Når jeg nu alligevel var på besøg hjemme hos Voetmann, så snusede jeg naturligvis rundt på hans blog, og fandt et link til ’Ildfisken’, et litterært tidsskrift udgivet i samarbejde med Forlaget Anblik.’
Og se dér, ’Ildfisken’ nr. 39: tre korte tekster af Ernst Jünger, nyoversat af René Jean Jensen. Et tilfælde? Skæbnen? Jeg har jo netop læst Jüngers ’The Glass Bees’ på engelsk med uklart udbytte.
Jeg mailede straks til de flinke og servicemindede folk på biblioteket, og få dage efter kunne jeg hente tidsskriftet.
Men mere herom i snart.
Søren
Hej Louise,
tak for din venlige kommentar, og velkommen hjem fra de varme lande 🙂
Louise
Hej Søren,
Tak for din kommentar på min blog Bogsider. Jeg har været i udlandet i to uger, og er derfor først kommet online i dag efter lang tids fravær.
Dejligt at se endnu en god, dansk bogblog. Jeg skal selv til at være mere aktiv på min danske bogblog – har haft tendens til at bruge mest tid på min engelske.
Jeg glæder mig til at læse mere her hos dig.
Mange hilsner
Louise