Denne bog købte jeg egentlig i håbet om at den havde historiske og litterære referencer. Det har den kun lidt af.
Det at ryge eller indtage røg kender man fra oldtiden. Man mener at have fundet den første pibe i Tutankammons grav. Oraklet i Delfi var sandsynligvis skæv af hamp, når hun serverede sine spådomme, og vi ved fra Herodot (ca.400 år før Kristus), at ved Sortehavet smed skytherne hampefrø på varme sten når de lagde sig omkring bålet.
I det hele taget har det været hamp, eller myrra eller andre planter man har indåndet røgen fra.
Plinius og Plutark fortæller om de gamle romere, der brugte piberygning som lægemiddel og hamp som narkotisk middel.
Om tobakkens oprindelse er der to teorier.
Den første går på, ordet ’tobak’ kommer af det arabiske ’tubbaq’ * og at tobakken kom fra Østen over Arabien til Vestafrika, og at vestafrikanerne indførte den til Amerika cirka 100 år før Columbus ankom sammesteds. Imod teorien taler, at hverken Marco Polo eller Vasco da Gama nævner noget om tobak eller piberygning fra deres rejser østpå.
Den anden teori er at tobaksrygning opstod som religiøs cermoni hos mayaerne i centralamerika, og at aztekerne i Mexico overtog skikken, måske op til 1000 år før europæerne opdager Amerika.
Den første der tog tobakken med til Europa, var en af Columbus’ sømænd, Rodrigo de Jerez, der i 1498 spankulerede rundt i gaderne i sin fødeby Ayamonte og pustede røg ud af næsen. Det skulle han ikke have gjort. De forskrækkede bysbørn indleverede straks trolddomskunstneren til Inkvisitionen, og resten kan I sikkert gætte jer til!
Men det går nu slag i slag, indtil fribytteren Sir Walter Raleigh ** i starten af 1600-tallet indfører tobakken fra Virginia, og sidst i det 17. århundrede er rygning almindelig udbredt. Allerede på dette tidspunkt har man forsøgt sig med forbud i både Kina og England, men med mindre succes end i det 21. århundrede.
I øvrigt: den franske diplomat Jean Nicot (1530-1600) var ambassadør i Portugal. Han indførte tobaksplanten til Frankrig, hvor den blev brugt som et lægemiddel. Han lagde navn til tobaksplantens navn ’Nicotiana’, som vi i dag kender som nikotin.
Så blev vi så kloge! Resten af bogen handler om piberygning og er helt og aldeles uinteressant.
Paul C. Olrik: ’Kunsten at ryge pibe’. Hans Reitzels Forlag, 1965. Omslag og vignetter af Erik Rasmussen.
* Ikke at Olrik gider oplyse hvad det arabiske ords betydning er 🙁
** Trods titel var Sir Walter en simpel sørøver på dronning af Englands vegne.