’Venus i køkkenet – eller kærlighedens kogebog’ er en ’uartig kogebog med opskrifter på elskovsretter’.
Her er opskrifter på alt hvad hjertet kan begære, ålesuppe, fennikelsuppe, krebs á la Sybarite, languster à l’américaine, østers i Champagne, på snegle, kaviar og æg etc. Etc.
I den mere kuriøse ende finder vi denne opskrift:
En frygtsom person rådes til at styrke sig med følgende:
Tag en god portion leopardmarv, kog den i gedemælk med rigeligt hvid peber, og spis det på ristet brød.
Medulla pardi bibita mirabilis est. *
* Leopardens marv er en vidunderlig drik (side 167).
Der er adskellige opskrifter med indvolde og afhuggede (mandlige) legemsdele, bl.a. en pavelig opskrift på lammetestikler (side 97), så jeg synes måske bogen burde have heddet ’Mars i køkkenet’?
Indvolde er, ud over kalve- og kyllingelever, ikke det jeg spiser mest af, men jeg kunne godt få lyst til at prøve denne opskrift:
Rist et hakket chalotteløg på panden i smør, indtil det er brunt, tilsæt cirka 1½ dl karrysauce og rør i det over ilden, til det koger. Så tilsættes en teskefuld hakket chutney. Lad det koge lidt ind og si det.
Tag hinderne af seks nyrer og flæk dem, fjern det inderste og vend dem i smeltet smør og derpå i mel, der er krydret med lidt karrypulver. Smelt 25-30 gram smør på en pande og steg nyrerne. Tag dem af ilden, så snart de er færdige, og lad dem løbe af.
Anret dem på runde smørstegte crouton’er med lidt af den i forvejen tilberedte sauce midt på hver nyre. Server dem med ris kogt på indisk manér. (side 88)
Flere af opskrifterne har hundrede af år på bagen, og tillægges alle mulige egenskaber. Vi befinder os i feltet mellem kvaksalveri og gastronomi, mellem påstand og opskrift. Alligevel giver det et pift af kultur og tilsyneladende menneskelig visdom. Som denne opskrift på gåsenyrer:
Martial hævder, at indtagelsen af gåsenyrer, stødt sammen med piniefrø, sukker, peber, kanel og friske æggeblommer, formet til kroketter og stegt let i ovnen, er enestående til at varme kolde sjæle.
Kalvenyrepie’en på side 141 lyder også rasende lækker, men den opskrift må du købe/låne/stjæle bogen for at se.
’Venus i køkkenet’ er skrevet af Pilaff Bey. Bag det eksotiske tyrkisk-arabiske alias gemmer sig den af mig totalt ukendte englænder Norman Douglas (1868-1952), forfatter til romanen ’South Wind’, udgivet i 1917.
Douglas var dog ikke ukendt i sin samtidig: ven med Graham Greene og uven med D.H. Lawrence, efter at denne brugte ham som forlæg for en karakter i romanen ’Aaron’s Rod’. Så kan det da nærmest ikke blive større?
Norman Douglas boede på skift i London, Firenze, Napoli og kærlighedsøen Capri. Hans kone var ham utro og de blev skilt i 1903 og i 1916 flygtede han fra England efter anklager om utugtig omgang med en 16-årig dreng. I Italien var han involveret i udgivelse af utugtige bøger, og i 1937 måtte han flytte fra Italien til Frankrig på grund af andre skandaler. Under WW2 vendte han tilbage til England.
Alt i alt en spektakulær fætter, synes jeg nok. ’Venus i køkkenet’ kan anbefales til den madinteresserede, og jeg glæder mig til at prøve retternes afrodisierende virkning 🙂
Pilaff Bey: Venus i køkkenet eller kærlighedens kogebog. Hans Reitzels Forlag, 1968 (1951). Introduktion af Graham Greene. Illustrationer af Hans Bendix. En udgivelse i Mogens Brandts gastronomiske bibliotek.
P.S. I Mogens Brandts gastronomiske bibliotek finder vi andre forrygende titler som ’Det gode bord’, ’Man tager et sølvfad’ og ’Tab 10 KG med Mogens Brandt – og nyd livet’ :-0