I bogen Forfattere i forhør gengives en række interviewartikler med 11 danske forfattere, med “brede samtaler om liv og værk, ambitioner og forbilleder”. På nær Peter Høeg er de alle født i årene 1962 – 72.
Kulturjournalisten Carsten Andersen forsøger at løfte arven efter Christian Rimestads Digtere i forhør fra 1906 og Claus Clausens Digtere i forhør fra 1966, og forsøger desuden at møde mange læseres store interesse for at “få et smugkig i digterens værksted”.
Bogen kommer ikke så langt ind i værkstedet, det forbliver temmelig overfladisk. I stedet kredser den meget om anerkendelse og fagligt selvværd. Forfatterne får stukket i næsen, at de enten er eller ikke er, optaget i “Danske digtere i det 20. århundrede”, og bliver bedt om deres reaktion på dét, og på om de er skuffet over ikke at få dén pris eller dét arbejdslegat på netop dét tidspunkt de mente netop dén anderkendelse skulle tildeles dém.
Dét bliver lidt kedeligt.
Carsten Andersen: Forfattere i forhør. Politiken, 2006.
Bløp
Så er der noget mere kød på Suzanne Brøggers samling af bløp fra 1965 til 1980. Her er forholdsvis korte tekster med rejsebeskrivelser, interviews med forfattere, journalister og politikere, sygeplejersker og terrorister, og bløp, som er “de små plask, dryp og dråber, som man kan se verden igennem, på en anden måde end man plejer, hvis man altså ikke får dem i øjnene.”
Brøgger har en fantastisk evne til at destillere den person hun interviewer gennem interviewsituationen og interviewet, tilføjet hendes omfattende viden om personen og gerne med en aktuel episode.
Jeg får lyst til at smide rundt med citater fra bogen, men vil nøjes med et af den berømte amerikanske krigskorrespondent Martha Gellhorn. Tilbage i 1967, i øvrigt under Vietnamkrigen, beder Brøgger om et interview med Gellhorn, der svarer:
– Ideen med at interviewe forfattere er fuldkommen latterlig, jeg ved ikke, hvad det er for en uvane. Forfattere er ikke offentlige personer, de skal ikke ses eller høres, de kan for den sags skyld ha’ to hoveder og spise babies, det er ligegyldigt – sagen er, en forfatter skal LÆSES. (…) Kom så forbi kl. 4,30, men kun en halv time, og så er det UD – jeg skal skrive!”
Suzanne Brøgger skal også læses, så gør det endelig.
Suzanne Brøgger: Brøg 1965/1980. Forlaget Rhodos, 1980.