Jeg kan køre

“Du kan køre, jeg ved det”
jo tak men hvad hjælper det
når de alle sidder i mit baghjul
jeg kunne ikke komme løs
tro mig jeg forsøgte
men de sad bare og ventede
Hver gang jeg forsøgte et ryk
trak jeg en lang hale med mig
værsgo jeg måtte gerne køre
så kunne jeg agere lokomotiv
jeg skulle ingen steder alene
Jeg kan køre, jo tak jeg ved det
men jeg kan også holde mig
jeg sad lunt midt i feltet
og ventede på de skulle blive møre,
det var en skam det blev så sent
at det var for sent
Jørgen Leth: Samlede digte. Gyldendal, 2002.

EDIT: Jeg får lige hvisket i øret, at Jørgen Leth kan ses og høres Kulturmødet på Mors den 22. – 24. august.