Tom Kristensens rejseskildring udgivet i 1926, lægger hårdt ud med et stumt erotisk møde i toget på vej til Barcelona, mellem Tom Kristensen og en blond, spansk kvinde på den modsatte bænk i kupeen. Uforløst, men meget dramatisk og intensivt.

På sin rejse rundt møder han ludere og lommetyve og drukkenbolte og andre rejsende, og ser Barcelona, Mallorca, Granada og så videre, og der bliver suget en hel del vermouth og andet godt undervejs.

Tom Kristensen kan noget med sproget, og selv banale turistoplevelser (mavekneb, lommetyve, kirkebesøg, natteture), bliver helt intense oplevelser, som får en helt ud på kanten af stolen. Det er virkelig fremragende, men ind imellem kan jeg ikke lade være med at tænke på, om manden var på et eller andet, da han skrev det hele ned.

I skal have et eksempel:

Sidegaderne gled tomme og skyggefulde ud mod den levende færdsel. De var som stenrender med flade fliser i bunden, eller de var jordede og knortede, som landsbygader; og da gik der høns i dem. Tæt ude ved hovedgaden hørte man dem kagle. Mon de lagde æg i rendestenen? Det kunne ligne Spanien! Når en klodset sporvogn brasede forbi med et flimmer af grimme, kolorerede vifter i de åbne vinduer, vendte fjerkræet blot de lyse vatrumper mod larmen. Det var som at blive tørret i ansigtet med en svamp, at se den form for foragt.

Absolut blændende rejseskildringer, og slet ikke som de skrives flest.

Tom Kristensen: En kavaler i Spanien. Gyldendal, 1980 (1926).