Den tyske forfatter Erich Kästner (1899 – 1974) skrev humoristisk og antifacistisk, bl. a. Tre mand i sneen og Fabian, og børnebøger og cabarettekster. I perioden 1928 – 30 skrev han også satiriske digte udgivet som Mandagsdigte i Berliner Zeitung.
I denne samling finder man 99 af disse digte gengivet med nødtørftige noter. Digtene har rim, vid og snert, om alt fra dagligdags ting der berører de fleste og om politik og sladder.
Bag humoren gemmer der sig til tider også en pæn portion mismod, som her i nytårsdigtet Glückswünsche fra 31. december 1928 (første strofe):
Alle Jahre wieder
kommt ein neues Jahr.
Wird es noch stupider
als das alte war?
Det politiske system og statistik får også et fur, her om den (åbenbart allerede dengang) alarmerende faldende fødselsrate i digtet Bettgesprech fra marts 1929:
Hast du, was in der Zeitung stand, gelesen?
Der Landtag ist aufs heftigste empört,
von wegen dem Geburtenschwund, gewesen.
Auch ein Minister fand es unerhört.
Auf tausend Deutsche kämen wohl pro Jahr
gerade 19 Komma 04 Kinder.
04! Und so was hält der Mann für wahr!
Dass das nicht stimmen kann, sieht doch ein Blinder.
Det fedeste er når rimene overrasker og giver både mening og fremtvinger en latter. Digtet Zweimal Hochzeits (fra juli 1929) første strofe fik i hvert fald mig til at grine højt:
Ein siamesischer Zweilling zu sein,
ist kein Genuss.
Ständig zu zwein, niemals allein,
auch wenn man mal muss…
Digtet handler umiddelbart om det besværlige i at være siamesisk tvilling og omverdenens moralske kvababbelser over at at siamesiske tvillinger gifter sig. Noten hjælper til at forstå, at det handler om to virkelige, historiske tvillingebrødre, hvoraf den ene var politiker og den anden “tropeforsker”. Tropeforskeren brugte sin forskning til at argumentere for raceadskillelse i de tyske kolonier. Den slags brød Kästner sig ikke om.
På den måde har en del af digtene en dobbelt betydning, og noterne hjælper godt på vej til at forstå den aktuelle anledning til digtet. Alt i alt en rigtig fin samling af Kästners satiriske digte.
Vi slutter med første strofe af digtet Kopenhagen, som Kästner skrev efter en ferierejse med sin mor til København i august 1929:
Manches sieht man, wenn man reist.
Beispielsweise, wie sie essen.
Denn in Österreich wird gegessen,
und in Frankreich wird gespeist
und in Dänemark – gefressen.
Ikke ubetinget et flatterende digt, Kästner syntes åbenbart at danskerne rå-åd i overdrevne mængder 🙂
Erich Kästner: Die Montagsgedichte. Atrium, 2012.