Her er, hvad jeg læste i 2019. Måske finder du nogle bogtips, som du kan læse i 2020?

Agnes Henningsen: Den lidenskabelige pige

Agnes Henningsen er andet end sine erindringsromaner. Den lidenskabelige pige er andet bind i en trilogi der foregår i USA og handler om Minna, der er ved at blive voksen og gør sig erfaringer med det modsatte køn.

Karel Capek: Fortrolige småstykker

Otto Gelsted: Flygtninge i Husaby

Karel Capek: Krigen med salamandrene

Den tjekkiske forfatter Karel Capeks hovedværk, den på en gang dybt tragiske og ustyrlig morsomme undergangsroman, Krigen med salemandrene, udkom i 2019 i en dansk nyoversættelse. Jeg fik lejlighed til at interview oversætteren Peter Bugge om Capek, romanen og oversættergerningen. Læs med her.

Ivan Klima: Karel Capek

Den tjekkiske forfatter Ivan Klima analyserer Capeks værker og fortæller om Capeks liv på den mest ubesværede og yderst vidende facon. Meget læseværdig introduktion til Capek.

Sigrid Undset: Selvportretter og landskabsbilleder 

Olof Lagerktantz: At være til. Et studie i James Joyces roman Ulysses

Artsybasjef: Gru 

Alexander Kuprin: Livets flod 

Alexander Kuprin: Jama

Alexander Kuprin: Tvekampen

V.G. Korolenko: Mine samtidiges historie 

V.G. Korolenko: Die Geschichte meines Zeitgenossen (i Luxemburgs oversættelse)

Victor Serge: Så gløderne ulmer i ørkenen (Det poetiske Bureau)

Panaït Istrati: Codine. Og andre forrtællinger (Det poetiske Bureau)

Lene Tymoshenko: Berlin på vrangen

Interessante erindringer fra min egen tid, 1990’erne i København og især Berlin. Læs mere her.

Lise Lindbæk: Tusen Norske Skip 

Maria Giacobbe: Afrejsen 

Maria Giacobbe: Øen

Maria Giacobbe: Dagbog mellem to verdener

Sibilla Aleramo: En kvinde 

View this post on Instagram

En bog jeg læser lige nu? Som altid har jeg gang i flere bøger. Nogle kommer jeg aldrig til at læse færdig, jeg har blot ikke helt taget beslutningen endnu, andre passer på forskellige tidspunkter bedre til mit humør eller situation. Denne her er sådan en den-bør-ethvert-oplyst-menneske-læse bog. Angiveligt den første "kvinderoman" udgivet i Italien. Udgivet i 1906. Et par år senere udkom den på tysk, og man bad Georg Brandes om at hjælpe den på vej, hvilket han gjorde: "Sibilla Aleramos bog 'En kvinde' er ikke papir, men liv." I virkeligheden var Sibilla Aleramo et pseudonym for Rina Faccio (1876-1960), som vist have ret stor succés med sin erindringsroman, som hun skrev efter som 26-årig at have forladt sin mand og sin søn i Milano og rejst til Rom. Dér sørgede hun for A Room of One's Own til sig selv. Bogen handler helt kort om en kvinde undertrykt, ja, nærmest en fange i ægteskabet af en mand der er hende langt underlegen., og hvordan hun langsomt ved egen hjælp befrier sig selv. Samtidig med at historien er dybt foruroligende og spændende, er den sprogligt en blanding af en kølig videnskabelig dissekering af forfatterens eget liv og vilde følelsesmæssige rutcheture. Jeg er ikke helt færdig endnu, men håber naturligvis på en happy end hvor hun finder ægte kærlighed og bader sig i litterær succes. Men alligevel tør jeg godt allerede nu anbefale bogen. 1/30 #septemberbøger #bogsnak #rinafaccio

A post shared by Linse Daugaard (@bogstavsamleren) on

Alberto Denti di Piranjo: Ørkenlægen 

Kulørte erindringer fra en aristokratisk, italiensk koloniembedsmand. Læs mere her.

B.S. Ingemann: Det forbandede hus 

Jules Verne: To års ferie 

El Forman: Flammerne ingen kan høre 

El Forman, det lyder ikke dansk?

Mario Soldati: Den grønne jakke 

Sigrid Undset: Kristin Lavransdatter 1-6 

Vasco Pratolini: Vores kvarter

Troels Donnerborg: Klangen af en stjerne. Else Marie Pade

Carl Heinrich Petersen: Viborg er noget lort – men der er også lyspunkter

J.E. MacDonnell: Ilddåben

John Hersey: Hiroshima

Hermann Ungar: Klassen

Endnu en fantastisk, tjekkisk forfatter hentet frem i lyset i dansk nyoversættelse. Har du ikke læst denne vilde roman, så gør det! Her er hvorfor.