Fruen og jeg har netop været et par dage i London, og der skulle naturligvis også shoppes bøger. Forinden havde jeg bedt mit netværk på Twitter om tips til gode bogsteder i London, og som sædvanlig var der masser af hjælpsomme bud. Tak for dem til alle! Her får I mine erfaringer fra turen.
Charing Cross Road
Tæt på Leicester Square og ikke langt fra Covent Garden ligger Charing Cross Road, og her ligger der 5-6 antikvariater. Jeg var ikke inde i dem alle, men de var lidt forskellige, set udefra. Et specialiserede sig i foto- og kunstbøger, et i militærhistorie og så videre. Jeg besøgte et par stykker af dem, og fælles for dem er, at for-butikken ikke er ret stort og hurtigt forgrener sig i mange små bag- og kælderlokaler proppet fra gulv til loft med bøger i alle størrelser, aldre og genrer. Et sandt skattekammer af viden og poesi og fiktion, hvor jeg kunne tulle rundt i timevis. Virkelig et besøg værd. Her et par fotos udefra.
Marylebone High Street
Garrick Street
Edit 25.august:
London Rewiew Bookshop finder man på 14 Bury Place, London WC1A 2JL. De har også en hjemmeside her: http://www.lrbshop.co.uk/
Magma Books finder man 117-119 Clerkenwell Road London EC1R 5BY. Og de har også en hjemmeside: http://www.magmabooks.com/index.asp
Er man til kogebøger, så skal man tage til 4 Blenheim Crescent, Notting Hill, London, W11 11N, og besøger Books for Cooks. Deres hjemmeside er her: http://www.booksforcooks.com/
Og så kommer jeg i tanke om et tip jeg selv har skrevet om, nemlig bogmarkedet på Queen Elizabeths Walk under Waterloo Bridge på South Bank ud for British Film Institute. Vistnok åben hver dag fra cirka 10.
Ikke langt derfra, Ved Royal Festival Hall, ligger der en Foyles boghandel. Foyles er en uafhængig boghandlerkæde. Dem vil vi hellere handle med end Waterstones, som dræber de små uafhængige boghandlere, får jeg at vide. Now you know. Foyles har også hjemmeside, hvor man kan finde de enkelte boghandlere: http://www.foyles.co.uk/book-shops-in-london
Flere tips om gode bogsteder i London modtages stadig med kyshånd!
Edit 9. juli 2013:
Jeg har fået endnu et tip om en boghandel i London. Det drejer sig om det lille forlag Persephone Books, der genudgiver..
….neglected fiction and non-fiction by mid-twentieth century (mostly women) writers. Each one in our collection of 102 books is intelligent, thought-provoking and beautifully written.
Smuk formålsparagraf, synes jeg. Forlaget har en forretning på adressen 59 Lamb’s Conduit Street London WC1N 3NB. Se også hjemmesiden HER. Dem skal jeg besøge næste gang jeg er i London.
Har du flere tips om gode bogsteder i London, så skriv endelig til mig!
Jakob Lisbjerg
Foyles' flagship store på 113–119 Charing Cross Road er fantastisk.
Jakob Lisbjerg
Foyles' flagship store på 113–119 Charing Cross Road er fantastisk.
Linse Daugaard
Cool. Tak for tippet, Jakob 🙂
Linse Daugaard
Cool. Tak for tippet, Jakob 🙂