Esteban bor på Nørrebro, er kunstmaler og midt i halvtredserne. Samtidig med at han har diverse kunstneriske projekter i gang, dels et i Spanien, dels et på Cuba, dels en udstilling hos sin faste gallerist, Walter, har Esteban det lidt svært med alderen, sit kærlighedsliv og sin jødiske oprindelse, spørgsmål han går og tumler med.

Esteban har gode venner han drikker rødvin og taler med, blandt om det at være kommunist, om sine år på kunstakademi i Sovjetunionen og diverse kunstprojekter. Bland andre komponisten og farbroren Nathan og kunstmaleren Natflyveren.


Esteban Murmaler blev Dea Troer Mørchs sidste roman, den udkom efter hendes død af kræftsygdom. Mørch blev aldrig færdig med romanen, den er et fragment, med de mest færdiggjorte kapitler. Selvom en hel del mangler, træder Dea Trier Mørchs karakteristiske menneskevarme tydeligt frem. Det er jordnært og varmt, med originalitet, og med loyalitet overfor sine hovedpersoner. Sådan har jeg det hver gang jeg læser hendes romaner: jeg får lyst til at sidde sammen med hendes fiktive personer der i køkkenkrogen med et glas rødvin og tale med hele natten om politik og kunst og livet.

Dea Trier Mørch: Esteban Murmaler. Gyldendals Julebog 2001.