Nayir fungerer som ørkenguide for en rig saudisk familie, og da en af familiens unge medlemmer, 16-årige Nouf, kort før sit bryllup forsvinder sporløst i ørkenen, bliver han sat til at lede eftersøgningen. Nouf findes druknet i ørkenen (jo, den er god nok) i en wadi. Nouf var i live da hun druknede, men sandsynligvis slået bevidstløs.

Nayir bliver af den ældste søn i familien, Othman, bedt om at opklare sagen, der bliver endnu mere mystisk, da det viser sig, at Nouf var gravid. Nayir allierer sig med Othmans forlovede Katya Hijazi, der arbejder som laborant på det retsmedicinske institut.

I det kønsopdelte Saudi-Arabien er Nayir og Katya et noget umage opdager-par, og netop forholdene kønnene imellem bliver et af de helt store temaer i denne kriminalroman, der ellers mest er usædvanlig pga dens lokalitet.

Plottet er ikke indviklet og man er ikke langt henne i bogen, før man har en ret god anelse om, hvor skurken skal findes. Romanen er den amerikansk forfatterinde Zoë Ferraris’ debut, og som debut er bogen fin, men Zoë Ferraris skal anstrenge sig noget, hvis jeg skal hænge på serien (i USA er 2’eren udkommet).

Jeg hørte bogen som lydbog, downloadet gratis fra Danmarks Radio, og hørt på vej til og fra arbejde. Det kunne jeg godt blive lidt bidt af at prøve igen.

Zoë Ferraris: Den sidste sura. Forlaget Mrs. Robinson.