Den korte anmeldelse
Den tyske journalist, Richard Sorge (1895-1944), spionerede for Sovjetunionen med stor succés i Kina og især Japan fra 1930- 1941. Han opsnappede f.eks. den præcise dato for Tysklands angreb på Sovjetunionen tidligt. Han havde kilder på den tyske ambassade i Tokyo og tæt på den japanske regering og det japanske Hof. I 1941 bliver han snuppet af det japanske politi, indrømmer stort set alt og bliver henrettet i 1944.

Bogen er velskrevet og giver et godt indblik i Sorges spionkarriere fra start til slut, med masser af grundige detaljer og historisk overblik. Måske mest til drengerøvene 🙂

Den lange anmeldelse
Sorges politiske bevidsthed blev grundlagt i skyttegravene under 1. Verdenskrig, både på vest- og østfronten (hvor han blev såret begge steder) og fra studenterorganisationer ved universitetet i Berlin, og da de forskellige mytterier og arbejderopstande opstod før og efter krigsnederlaget i 1918 i Kiel og Berlin og andre steder, var Sorge medlem af det tyske kommunistparti, KPD, som gav ham forskellige opgaver.

Omkring 1923, måske endda så tidligt som 1919, får Sorge kontakt med russere, som er i Tyskland for at puste til den revolutionære ild og for at hjælpe KPD. Ifølge Sorge har han kontakt med folk fra Komintern, som formelt er en international sammenslutning af kommunistiske partier til fremme af verdensrevolutionen, men hurtigt bliver en organisation der har fokus på Sovjetunionens interesser.

Forfatterne af denne bog mener at Sorge blev hyret af en afdeling i Kominterns afdeling for illegal virksomhed i udlandet, Organisationsbureauet (ORG) og placeret i underafdelingen, den internationale kommunikationsafdeling, OMS, men de mener at han allerede i 1929 overgik til den militære efterretningstjeneste, Den Røde Hærs 4. Bureau.

Sorges selv slår fast i forhørsrapportene til det japanske politi, at han arbejder for Komintern, men forfatterne mener at han her manipulerer for at stille sig selv bedre; i en retssag vil han blive straffet mildere hvis han arbejder for en politisk organisation, end hvis han arbejder for en militær. Det skulle ikke hjælpe ham, som vi allerede ved.

Sorge bliver trænet i Moskva og bliver sendt på missioner til Skandinavien og England, uden nævneværdigt udbytte (og formål, for den sags skyld). Sorge ankom i 1930 til Kina sammen med en radiotelegraf, for at skaffe Sovjetunionen oplysninger herfra. Japan havde besat den del af Kina der hedder Manchuriet, og i resten af Kina var der borgerkrig med de af Sovjetunionen støttede kommunister på den ene side.

Sorge har succes med at opbygge en spionring i Kina, flere af hans medhjælpere er japanere, hvilket kommer ham til nytte, da han i 1933 tager til Japan for at starte en ny spionring. Formelt er Sorge i Japan som journalist for at skrive om japanske forhold til et par tyske aviser. Snart er han i gang, og det lykkes ham at være på venskabelig og rådgivende fod med den tyske ambassade og han har kilder langt ind i den japanske regering.

Sorge var god til at levere nøjagtige oplysninger om Japans militære forhold, men mest spektakulært også om både hemmelige tyske og japanske politiske forhold. Som sagt kunne han angive den nøjagtige dato for det tyske angreb på Sovjetunionen. Tyskland var derefter interesseret i at få Japan til at angribe Sovjetunionen i ryggen, men ligesom Tyskland angreb Sovjetunionen for at skaffe sig adgang til fødevarer, olie og mineraler, så havde Japan det samme behov, og det kunne ikke opfyldes ved et angreb på Sibirien, hvor der ingen mad eller olie var, men derimod ved et erobringstogt sydvestover (som Japan jo også endte med at gøre, det ved vi nu). Det kunne Sorge fortælle Moskva, og det kan have haft positiv indflydelse på den neutralitetspagt Japan til tyskernes overraskelse indgik med Sovjetunionen i 1941.

I oktober 1941 bliver Sorges spionring ved et tilfælde opdaget af det japanske politi, og spillet er snart ude. Sorge bliver henrettet 7. november 1944, årsdagen for den russiske revolution.

Danmark
Sorge sagen har tre forbindelser til Danmark af meget forskellig art.

For det første var Sorge i København i 1927 (eller måske starten af 1928) for at hjælpe kommunistpartiet, DKP, med at organiserer sig. Ifølge Kai Moltke, anbefalede Sorge de danske kommunister at organiserer sig med fagforeningsgrupper på den yderste venstrefløj, hvis de ville overleve (side 33), og Richard Jensen har fortalt, at Sorge hjalp med at omorganisere partiapparatet: man skulle gå fra små gadeceller til virksomheds- eller fabriksceller (side 37).

For det andet, var en af Richard Sorges hjælpere i Japan, kroaten Branko Vukelic, gift med en dansker, Edith Olsen, som blev en del af hans dækhistorie; Edith var nemlig gymnastiklærerinde, og dansk gymnastik var i 30’erne på mode i Japan, og det gav altså en grund til parrets rejse til Japan. (side 97ff)

For det tredje: den venstreorienterede amerikanske journalist og forfatter, Agnes Smedley, hjalp Sorge da han skulle opbygge en spionring i Kina, hvor hun også opholdte sig. Smedleys selvbiografiske roman, ”Daughter of Earth” (”Kun en kvinde” på dansk), blev skrevet i den danske forfatterinde Karin Michaëlis’ hjem på Thurø. I øvrigt blev romanen oversat til japansk af den japanske journalist Ozaki Hotsumi, der var med i Sorges spionring i både i Kina og Japan (side 125).

Afrunding
Bogen er skrevet i 1966 og der kan være kommet nye oplysninger til siden. F. eks. var de russiske arkiver ikke tilgængelig for forfatterne. Til gengæld har de talt med vidnerne mens de var i live.

Bogen er velskrevet og virker rigtig grunddig.

F.W. Deakin & G.R. Storry: Richard Sorge. Fremad, 1967 (1966). Oversat af Lotte Eskelund.