Skattejurist Rebecka Martinsson prøver stadig at komme sig oven på de dramatiske begivenheder for to år siden (se ’Solstorm’). Hun tager med en kollega på forretningsrejse tilbage til fødeegnen i nordsverige, men bliver i stedet indblandet i opklaringen af et nyt makabert drab på en præst. Er der mon en sammenhæng?
Jeg er igen rigtig godt underholdt af Åsa Larsson, og slugte bogen på en dag. Vi er ikke i den tunge ende af den litterære skala, men det foregiver Larsson heller ikke.
Skal jeg efterrationaliserer lidt, synes jeg plottet og handlingsforløb er lidt af en kopi af første bog. Jeg håber Larsson tænker ud af boksen i tredje bog; bare fordi vi befinder os i det mørke og dystre nordsverige, kan vi jo godt tage livet af andre end præster 😉
Åsa Larsson: Blodskyld. Modtryk, 2010 (2004). Oversat af Ellen Boen.
Louise
Nåh ja, det er jo den med ulven. Det syntes jeg også var sådan lidt for blabla agtigt. Bind tre var den første Åsa Larsson, jeg læste (ja, jeg kommer ofte helt bagvendt ind i diverse serier), og jeg var ikke udelt begejstret, mest på grund af den nordsvenske melankoli, men da jeg fik læst de to forgående, ændrede jeg sådan set lidt mening 🙂 Men der gik nogen tid inden jeg læste et og to efter at have læst tre.
Louise
Nåh ja, det er jo den med ulven. Det syntes jeg også var sådan lidt for blabla agtigt. Bind tre var den første Åsa Larsson, jeg læste (ja, jeg kommer ofte helt bagvendt ind i diverse serier), og jeg var ikke udelt begejstret, mest på grund af den nordsvenske melankoli, men da jeg fik læst de to forgående, ændrede jeg sådan set lidt mening 🙂 Men der gik nogen tid inden jeg læste et og to efter at have læst tre.
Søren
Jeg er enig med jer: Larsson skriver bedre end flere andre af de populære svenske krimiforfattere.
Og det dystre nordsvenske folkefærd tiltaler mig egentlig meget, eller det er i hvert et skægt set-up at blive ført rundt i.
Mellemkapitlerne med ulven ude i den voldsomme natur blablabla sprang jeg over. Hvis jeg en dag gider at læse romaner om en ulv, så napper jeg Jack London anytime.
Søren
Jeg er enig med jer: Larsson skriver bedre end flere andre af de populære svenske krimiforfattere.
Og det dystre nordsvenske folkefærd tiltaler mig egentlig meget, eller det er i hvert et skægt set-up at blive ført rundt i.
Mellemkapitlerne med ulven ude i den voldsomme natur blablabla sprang jeg over. Hvis jeg en dag gider at læse romaner om en ulv, så napper jeg Jack London anytime.
Dorte H
Som Louise synes jeg, hun skriver bedre end visse andre kvinder, men bind tre (som vist nok er nogenlunde præstefrit) har en noget kulørt slutning. Og ja, de er dystre, men hvis man bare sørger for en varieret krimidiæt, gør det mig ikke noget.
Dorte H
Som Louise synes jeg, hun skriver bedre end visse andre kvinder, men bind tre (som vist nok er nogenlunde præstefrit) har en noget kulørt slutning. Og ja, de er dystre, men hvis man bare sørger for en varieret krimidiæt, gør det mig ikke noget.
Louise
Tjahh. Du kan jo prøve at læse den næste Åsa Larsson 😉 Jeg har læst de tre første (tror, at der er fire). Og jeg har det lidt blandet med hende. På den ene side er hun KLASSER bedre rent skrivemæssigt end andre af hendes "kollegaer" udi svensk krimi-skrivning, men jeg kan ikke helt finde ud af om jeg holder af det dystre nordsvenske eller om jeg det er mig så fremmed, at jeg faktisk ikke bryder mig om det.
Louise
Tjahh. Du kan jo prøve at læse den næste Åsa Larsson 😉 Jeg har læst de tre første (tror, at der er fire). Og jeg har det lidt blandet med hende. På den ene side er hun KLASSER bedre rent skrivemæssigt end andre af hendes "kollegaer" udi svensk krimi-skrivning, men jeg kan ikke helt finde ud af om jeg holder af det dystre nordsvenske eller om jeg det er mig så fremmed, at jeg faktisk ikke bryder mig om det.