Under 1. Verdenskrig er englænderen Ashenden udstationeret for den britiske efterretningstjeneste i Schweiz. I 16 kapitler fortælles om forskellige oplevelser og operationer, som Ashenden med vidt forskellig succes er involveret i.
Ashenden er egentlig forfatter, hvilket er hans dækhistorie, han taler mange sprog, er
velklædt, nyder gerne en cigar, møder fare med en skoledrengs gåpåmod, er cool og tænker hurtigt.
Spionlivet er kulørt: Ashenden indhenter oplysninger for Secret Service, hverver spioner og leger kispus med sin tyske modpart.
Han sætter livet på spil i fremmede lande og gennemskuer fælder. Letlevende damer franarrer ministre deres dokumentmapper, spioner spiller dobbeltspil og så videre og så videre.
Trods denne tidlige James Bond-types coolness, virker Ashenden ret uelegant og ungkarlevranten.
Forfatteren har i øvrigt gjort sig sine egne agenterfaringer i sit arbejde for Secret Service, blandt andet i Rusland under revolutionen i 1917, men det hjælper ikke meget.
Novellerne kan måske have interesse som en forløber til Ian Flemings James Bond romaner, men jeg synes Maugham er en tung og omstændelig fortæller. Rigtigt spændende bliver det aldrig.
W.Somerset Maugham: Ashenden. Gyldendal, 1952 (1928).
Leif Jeberg
Denne her delte jeg fra dig den 4. november 2015 med teksten: “Den må anskaffes til Jule-læsningen”, og nu dukkeden den op som et minde på FB.
Jeg fik ikke anskaffet den, men nu har jeg fundet den på et antikvariat i Viborg, så nu er den bestilt.
Glæder mig til at læse den 🙂
admin
Håber du får fornøjelse af bogen, Leif 🙂